266 / 646
Kastellet Frederikshavn som Fængsel.
257
med den svære Laas, saae jeg mig sat alene, afspærret
aldeles fra alt Liv og Verden, i dette frygtelige Opholds
sted, hvor kun Skildvagternes Afløsning undertiden kom
mig for Øre . . .«
Da denne Arrest altid var opfyldt med Røg, blev
han imidlertid kort efter flyttet til en anden — for
modentlig det nordligste af de Arrestforvareren nu til
delte Værelser i Stuen —, og her opholdt han sig IV
2
Aar uden nogensinde at komme i frisk Luft. Herfra,
fortæller han, kunde han opfange enkelte Toner fra
Musikken, naar der blev spillet paa Kirkepladsen, lige
som han herfra ogsaa var et ufrivilligt Vidne til Arrest
forvarerens og hans Kones ikke altid fredelige Samliv.
Da der var gaaet IV
2
Aar, tilbød Kommandanten ham,
at han maatte komme i frisk Luft, men da Betingelsen
herfor var, at han saa længe skulde bære Lænker,
gav han til Kommandantens store Forbitrelse Afkald
derpaa.
Hans Fængselsliv er som en hel Roman, i hvilken
en hos Arrestforvareren tjenende Pige, Adolphine, spil
lede den kvindelige Hovedrolle. Hendes Værelse stødte
op til hans Arrest, og mulig herfor fattede hun en inder
lig Medlidenhed med ham og hans Skæbne. Paa de
utroligste Maader og med en forbavsende Taalmodighed
og Opfindelsesevne lykkedes det hende at sætte sig i
Forbindelse med ham ved Hjælp af et fra hans Kakkel
ovn førende Rør. Ikke alene kunde de tale med hin
anden, men hun skattede ham ogsaa Aviser og Skrive-
materialier, ligesom hun ad samme Vej advarede ham,
naar hans Fjende Kommandanten inspicerede Arresterne.
Ved at foregive, at hun tjente hos en Frue, der holdt
Spisekammeret aflaaset, fik hun en Smed til at lave sig
en Nøgle til hans Arrest efter et Voksaftryk, og nu
vovede hun sig flere Gange ind til ham, ja det gik saa
vidt, at hun, imod et Løfte fra hans Side om ikke at