265 / 646
256
Kastellet Frederikshavn som Fængsel.
næsten barbarisk Fangenskab, var Dr. Jakob Jakobsen
Dampe.
Efter at han i November 1820 var bleven arresteret,
netop som han stod i Begreb med at lade afholde et
Møde, ved hvilket han vilde stifte et politisk Parti med
det Formaal, om fornødent med M'agt, at formaa Kon
gen til at indføre en friere Regeringsform, dømtes han
til at have sit Liv forbrudt, hvilket dog ændredes til
livsvarigt Fængsel.
I September Maaned 1821 sattes han i Arrest i
Kastellet. Her var General Lorentz Kommandant, og
man kan forstaa, med hvilke Følelser disse to Mænd
mødtes, naar man erfarer, at Dampe bl. a. havde skrevet
en Piece om den despotiske Behandling, som fandt Sted
ved Studenter-Korpset, for hvilket Lorenz var øverst
kommanderende. Generalen skal have grædt af Harme
over at læse den, og stor var hans Glæde over nu at
have denne Modstander, som han selvfølgelig betragtede
som en for Samfundet meget farlig Person, i sin Magt.
Dampe skildrer sit første Fængsel i Kastellet med
følgende Ord: »Ak! hvilken Arrest jeg blev ført i, meget
værre end den forrige, som jeg havde sukket saa meget
efter at komme ud af, i det Haab at faae en noget lindret
Tilstand! Istedetfor dette blev Qvalernes Tilstand for
mig kun forvandlet til forstørrede Qvaler. Et Værelse
ved Jorden, dunkelt derved, at Volden er tæt udenfor
Vinduet, to Skildvagter med blinkende Bajonetter tætved
ligefor Vinduet, een paa Volden, een nedenfor; dersom
jeg steg saa høit op, at jeg kunde see ud af det over
Gulvet høit staaende Vindue, da kom meget Lidt andet
for mit Syn, end disse Skildvagter tæt foran mig. Det
var jeg dog fri for i det forrige Fængsel, der var lysere,
jeg kunde fra Vinduet see adskillige Gienstande, jeg
talte undertiden Lidt med Vagterne. Her, efterat Arrest
forvareren, der var Underofficer, havde lukket Døren