267 / 646
258
Kastellet Frederikshavn som Fængsel.
ville flygte, en Aften endog lukkede ham ud af Arresten
og i Forklædning førte ham forbi de aarvaagne Skild-
vagter ud i Kastellet, i hvis Gader han spaserede ved
hendes Side og nød den øjeblikkelige Frihed og den
friske Luft, medens han rned en Følelse af Trium f saa
op til den forhadte Kommandants oplyste Vinduer.
Han kunde have flygtet, thi det var Vinter, og Gravene
var tillagte, men med en rørende Taknemmelighed fulgte
han, af Frygt for den Skæbne, der ellers vilde ramme
Pigen, rolig tilbage med hende til sit Fængsel.
Saaledes tilbragte han 5 Aar i Kastellet, hvor han.
efter en senere Arrestforvarers Udtalelser, skal være bleven
behandlet værre end et Dyr. I 1826 blev han bragt til
Christiansø, men i Aaret 1831 kom han tilbage. I Mel
lemtiden var Adolphine død, og selv om han under du
Plat, der den 6. December s. A. afløste Lorentz som
Kommandant, fik Tilladelse til at gaa paa Volden med
en Soldat efter sig og til at tale med sine Børn, som
han ikke havde set i de mange Aar, var Opholdet ham
dog uudholdeligt. For om mulig at sætte sig i Frihed
begyndte han at udgrave en Gang ned gennem Arrest
gulvet, men midt under dette Arbejde blev han paany
transporteret til Christiansø.
Sin endelige Frihed opnaaede han først i 1848.
Samtidig blev der tilstaaet ham en lille Livrente1).
I 1830 blev det sydlige, Aaret efter tillige det nordlige
af Norgesportens Porttaarne indrettet til Arrester. Disse,
hvoraf den i det nordlige Porttaarn endnu eksisterer, af
gav med deres dobbelte Døre, deres aabne Skorstene og
deres smaa tilgitrede Lufthuller et ret godt Billede af et
Fængsel fra de gode gamle Dage, og har man, som nær-
4 Dampe: Fortælling om mit Fængsel.