Kastellet Frederikshavn som Fængsel.
259
værende Forfatter, betraadt dem en tidlig Vintermorgen
og set deres Beboere skutte sig af Kulde i det skumle
Rum, ha r Interiøret været uhyggeligt nok til for et
Øjeblik at føre Tankerne et Hundredaar eller to tilbage
i Tiden.
Fra Arresterne førte Klokker ned til Vagtkomman
dørens Værelse i Kasernevagten, men siden Kaserne
kommandantskabet, hvem disse Arrester var underlagt,
i 1887 fik Dispositionsret over en af Arresterne i den
nuværende Hovedvagt, benyttes den tilbageværende Ar
rest i det nordlige Porttaarn saa godt som aldrig.
F ra sidst i Fyrrerne til først i Halvtredserne talte
Kastellet mellem sine Statsfanger endog en Konge og
hans Minister. Ganske vist var de begge sorte, men
derfor har de vel næppe mindre følt det nedværdigende
i at blive behandlet som ganske almindelige Fanger.
De havde hjemme paa Guinea-Kysten, hvor Danmark
dengang havde Besiddelser, og tilhørte en Stamme, hvis
Territorium stødte op til det danske. Heraf opstod en
Strid, og Resultatet blev, at man gjorde kort Proces og
førte Stammens Konge og dens øverste Embedsmand
hertil som Fanger. Først efter at disse vore afrikanske
Besiddelser var blevet afstaaede til England, blev de to
Fanger sat i Frihed og paa et dansk Skib ført tilbage
til deres Hjemland.
Under deres Ophold i Kastellet var der til hver af
dem bevilget 2 Rdl. daglig, men da de to Stakler frøs
bitterlig i vort nordlige Klima, maatte de benytte den
langt overvejende Del af dette Beløb til Indkøb af
Brændsel.
Paa Volden havde de Tilladelse til at spasere under
Bevogtning af en Soldat, og her tog de oftest Plads paa
en af Bænkene i Prinsessens Bastion (hvor nu Mindes