269 / 646
260
Kastellet Frederikshavn som Fængsel.
mærket for 1801 er oprejst) og stirrede tungsindigt ud
over Vandet1).
Ikke længe efter, at 1. Jægerkorps den 29. Marts
1848 var rykket ud af Kastellet for at kæmpe mod de
slesvigholstenske Oprørere, blev en stor Del af disse
ført derind som Fanger. De anbragtes dels bag Kirken,
dels i den nordre Magasinbygning (ovenover det nu
værende Marketenderi), hvorfra deres Sange Sommeren
igennem lød ud over Kirkepladsen og de stille Gader.
Det synes, som om den fremadskridende Kultur
ogsaa har sat sit Spor saa langt ned i Samfundet som
til de ulykkelige Slaver. Medens det i »Instruction vor
den Guarnisons-Stock-Meister« af 2. Maj 1727 hedder:
»Da nun solche Sclaven zu nichts als Bosheiten incli-
niren, so musz er suchen solches alles nach möglichkeit
zu verhindern, und wann sie nur das geringste ver
brechen, auf keinerley Art mit ihnen durch die Finger
zu sehen, sondern solches gleich dem Capitain-Wacht-
meister anmelden, damit derjenige so etwas versehen,
behöriger Weise könne gestraffet werden . . .,« saa hører
vi nu Stokhusinspektøren, da han den 11. September
1848 foreslaar en Nedsættelse i Opsynsbetjentenes Løn,
motivere dette med, at Slavernes rolige Forhold letter
Opsynets Tjeneste.
Det ses af hans Indstilling, at
»Aanden fra 48« endog havde fundet Vej ned til dem,
idet de til Fordel for Statskassen alle som en gennem
ham havde givet Afkald paa det Par Lædersko, der til
kom dem den 1. Juli i dette Aar.
!) A. V. Storm: Citadels-Kirken.
(Af et Øjenvidne, der som
Barn færdedes paa Kastelsvolden, er det bleven mig meddelt, at de
bar høje Hatte, samt at de, til Trods for deres Værdighed, ikke
kunde modstaa Fristelsen til at opsamle henkastede Cigarstumper.
Forf.s Anm.)