275 / 646
266
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
Det nye Arresthus, som opførtes paa nogle af Ma
gistraten købte Grunde, hvor der før stod et Par for
faldne Huse, og som kostede i alt 21,648 Rd., var »en
stor og stærk, grundmuret Bygning saasom et godt Bur
til at gemme onde Fugle i« (C. Bruun, Kbhvn., II 433)
i fire Etager foruden Kælder; over Døren fandtes Kon
gens Navneciffer udhugget i Sten og i Frontespicen
Byens Emblem1). Det stod til 1795, da det ødelagdes
under den store Ildebrand.
Arresthuset var ikke alene bestemt for Forbrydere
fra København, men ogsaa fra Provinserne, især naar
de sidste skulde dømmes ved Højesteret; alle disse F an
ger skulde underholdes af de uvisse Indtægter ved By
fogedembedet (et Forhold, der vedvarede lige til 1771,
da Arresthuset kom ind under Hof- og Stadsretten), og
Byen fik ingen Godtgørelse for den Benyttelse af Arrest
huset, Staten gjorde med de udenbys Forbrydere. Men
Arresthuset var tillige Slutteri, hvor Gældsarrestanter
indsattes. I det gamle Arresthus var der ikke gjort
synderlig Forskel paa de to Slags, almindelige Forbry
dere og Gældsarrestanter, »de skikkelige og brave Bor
gerfolk«, som for »ærlig Gerning« var satte fast —
»Honoratsfolk« kalder Resen dem ved Omtalen af Ar
resthuset —, og »begge Dele var meget slet forvarede«
(et andet Sted hedder det dog i 1684, at der var »ad
skillige Værelser efter Folks Kondition«). Men med
Tiden var Fordringerne stegne. Nu skulde der være
Skel mellem de lo Klasser. I det nye Arresthus blev
der i Etagerne indrettet anstændige Rum for Gældsarre
stanter og for dem, der sad for »dubiøse Sager«, hvortil
f, Eks. henregnedes dem, der midlertidig arresteredes for
]) Det er afbildet i Thurahs Hafnia hodierna S. 173 og i Carl
Bruuns København (II S. 435), det sidste efter et Maleri, der findes
i Nationalmuseet, og som er udført 1749 af Perspektivskildrerne Jo
hannes Rach og Hans Henrik Eegberg.