271 / 646
262
Kastellet Frederikshavn som Fængsel.
selv om han fik Fugtel foran Kompagniets Fron t eller i
broderlig Forening med Mandskabet blev sluttet krum
eller maatte staa bundet til Pælen, og denne Haard-
hudethed i Forbindelse med et passende Kvantum Raa-
hed og et fuldstændigt Ukendskab til Begrebet Med
lidenhed gjorde ham derfor fortrinlig egnet til at udfylde
den Rolle som Despot-Barbar en miniature, Stillingen
som Arrestforvarer dengang udkrævede.
Tiderne skifter imidlertid paa dette Omraade som
paa saa mange andre, og selv om det 20. Aarhundredes
militære Arrestforvarere — for straks at gøre Springet
fuldt ud — ogsaa tilhører Underofficersstanden, saa er
Typen nu en ganske anden. Formelt staaende under
en Officers Kommando er ban dog reelt den, i hvis
Haand hele Tilsynet med og Behandlingen af Arre
stanterne tillidsfuldt er lagt, og denne Haand tilhører
nu Mænd, der kender deres Stillings Ansvar og Betyd
ning i det moderne Samfund, og som strængt og sam
vittighedsfuldt, men dog humant, forstaar at dele Sol
og Vind lige, saaledes som Reglementet byder.
Aarene, særlig de senere, er ikke gaaet sporløst hen
over det gamle Kastel. Den voksende By har lagt sine
Arme tættere og tættere om dets gamle Volde og Grave;
og saa stærkt og knugende blev efterhaanden dette Favn
tag, at Udenværkerne, hvis yderste Forposter strakte sig
langs nuværende Kristianiagade, Stykke for Stykke maatte
vige for de høje moderne Bygninger og for Jernbanens
Net af blanke Skinner. Over en Del af den opfyldte
yderste Grav piler nu den elektriske Sporvogn med sin
Klokkekimen og sin rastløse Fart. Om det saa er selve
den gamle Hovedvold, saa har ogsaa den maattet give
Plads for Frihavnens prosaiske Gittervej, hvor nu Gods
togenes prustende og stønnende Lokomotiver forsøger at