276 / 646
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
267
daarligt Forhold i Hjemmet og Mishandling af Konen
eller for b rud t Ægteskabsløfte, Kvinder, som vare dømte
for Lejermaal og ikke betalte deres Bøder, ogsaa Folk,
der for Afsindighed foreløbig skulde forvares. De egent
lige Forbrydere, der sad paa Vand og Brød, og de gro
vere Misdædere naaede derimod ikke — eller skulde
ikke naa — højere end i Kælderen, hvor der var ind
rettet 11 strenge Fangehuller. Om Lokalerne i Arrest
huset henvises for øvrigt til den nærmere Beskrivelse
S. 270. Medens Forbryderne som nævnt underholdtes
af det offentlige, var det Kreditorernes Sag at underholde
de af dem indsatte Gældsarrestanter.
Forholdene i det nye Arresthus skulde altsaa være
bedre end i det gamle. Men — ideale var de langtfra.
Eller rettere sagt, var de bedre, maa de have været rent
ud forskrækkelige i det gamle. Allerede de Bidrag, som
O. Nielsen giver til Arresthusets Historie i de første Aar-
tier, viser dette; ogsaa hos Carl Bruun findes en Del.
Men hvad der foregaar senere, især omkring Midten af
Aarhundredet, er dog langt værre. Man har vanskelig
ved at tro sine egne Øjne, naar man læser om det;
det hele former sig som en vild Farce med de mest
barokke Motiver. Der er ingen Sag, der vistnok for
holdsvis h a r sat saa mange Spor i Magistratens Reso
lutionsprotokol, som denne. Arresthuset har voldt den
gode Øvrighed utallige Bryderier og Ærgrelser. Det var
dens Smertensbarn, og den fik ikke Ro, førend den,
skønt meget mod sin Vilje, blev af med det.
Det er navnlig Tiden fra 1733 til 1771, som det
følgende om hand ler1).
*) Materialet er hovedsagelig hentet fra Resolutionsprotokollerne
(Rpr.), Kopibøgerne (Kpb.) og Kollegialbrevene (Kbr.) samt en særlig
Pakke »Arresthuset og Arrestforv. Bygom« (Pk.), alle i Raadstue-
arkivet. Desuden har jeg bl. a. benyttet Arresthuskirkens Annota
tionsbog (Liber daticus) og Kirkebog, der nu findes i Vestre Fængsels
18*