278 / 646
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarh.
269
naar Arrestanterne sender nogle i Ærinder, skal han
paase, at de ikke udsendes efter noget, som ikke bør
være eller ikke kan sømme sig. I Marts 1735 klagede fire
Gældsarrestanter vidtløftigt over Hans Ottesens »meget
uforsvarlige Forhold mod dem og deres Bud, idet han
overfalder Budet med Ørefigen og Trusler, saa og at
han forleden fratog en Pige 1 Mk. 2 Sk., som hun
skulde hente en Bimpel 01 og en Pot Brændevin for
til dem, med anden hans grove og uanstændige Adfærd«.
Kort Tid efter døde deres Plageaand, og da der nu
skulde vælges en Efterfølger, syntes Arrestanterne, at de
nok vilde give deres Besyv med, da jo Sagen unægtelig
ogsaa for en stor Del havde Interesse for dem. Den
18. Juli 1735 (Rpr.) bad de i Arresthuset anholdte Ar
restanter — der staar ikke, om det var alle Arrestanterne
eller kun Gældsarrestanterne —, om Pladsen maatte blive
givet til Politibetjent
Peter Schønberg,
der midlertidig
havde opvartet i Ottesens Sted, »som et til bemeldte
Arrestforvarertjeneste efter deres Tanker dygtigt og be-
kvemmeligt Subjectum, der stedse i sine Politibetjent
forretninger saavel som i sin i Arresthuset hafte Op
vartning ha r opført sig med største Renommé og Be
rømmelse, da de forventer at nyde noget Soulagement
i Stedet for den Tvang, de i Hans Ottesens Grovhed
har maattet udstaa«. Nogle Dage efter indgav Schøn
berg sin Ansøgning med det Tilbud at yde lige saa
meget til Ottesens Enkes Pension, som Ottesen havde
givet til den forriges, Thomas Sørensens, Enke, saalænge
hun var i Enkestand.
Det blev dog ikke Schønberg, der fik Pladsen.
Maaske har Arrestanternes varme Anbefaling vakt Ma
gistratens Betænkelighed. Men det, der egentlig gjorde
Udslaget, var, at Hans Ottesens 22aarige Enke
Christine
Jensdatter Pillemarck,
der havde søgt om at beholde
Posten efter Mandens Død, ægtede
Palle Christensen