277 / 646
268
Fra Livet i Københavns Arresthus i 18. Aarli.
I.
Efter at
Thomas Sørensen,
som havde været ansat
fra 1720, var død, fik
Hans Ottesen
Bestalling som Ar
restforvarer 1. Maj 1733.
Hans Regeringstid er ikke videre bevæget, men det
ligger ganske sikkert i, at den blev saa kort, kun to Aar.
En Sag fra det første Aar fortjener dog Omtale.
Det er fire arresterede Fruentimmer, der 26. Sept. 1733
indgiver Klage over ham. Han lukker Døren for dem,
saa at de ikke kan komme ned i Kælderen, »naar deres
fornødne Tider paakommer«, han nægter dem at komme
ned i Gaarden for at vaske deres Linned, »hvortil jeg
Anne Rasmusdatter
særlig trænger, da jeg sidder med et
spædt Barn, som daglig skal have tørt om sig«, og han
betror Hovednøglen til Arrestanten
Maren Christensen
til
at lukke dem ind og ud i Stedet for Karlen, »da hun
dog er Delinkvent og sidder paa Livet og skal nyde
saadan Frihed mere end vi and re« ; desuden skælder
han dem ud, slaar dem og truer dem med endnu mere,
hvis de klager; heller ikke vil han lade dem komme
ind, som bringer dem Mad og 01 (Pk.).
Det er tydeligt, at Hans Ottesen ikke kunde rose
sig af at nyde videre Folkegunst, heller ikke hos »Ho-
noratsfolkene«, og det netop fordi han har gjort hæder
lige Bestræbelser for at holde sig sin Instruks efterrette
lig, der bl. a. sagde, at han med sit Husgesinde skulde
føre et gudfrygtigt, ædrueligt og aarvaagent Liv, ikke
falliolde nogen Spisning og Drik til Overflod, da al
umaadelig Drik ganske er forbudt, skønt det ej er nogen
Arrestant forment at lade hente nødtørftig Underhold
ning, ligesom al uskikkelig Forsamling, Dobbel og Drik,
hvoraf Klammeri og et uskikkeligt Levned følger, og
Arkiv, og som desværre begge først begynder Sept. 1766, og Hof- og
Stadsrettens Arkivalier, i Landsarkivet.