128 / 178
Der opstår imidlertid vigtige spørgsmål om den fremtidige
anvendelse af arealerne. For år tilbage ville det formentlig
have været oplagt at anvende arealer med denne beliggenhed
til havneformål eller en tilsvarende erhvervsmæssig udnyttelse.
I
1919
erhvervede havnevæsenet således Christiansholm for at
sikre den bevaret som havneareal. I
1923
, hvor man også
overvejede en flytning af flådestationen, udarbejdede havne
væsenet planer til en havnemæssig og industriel udnyttelse af
Arsenaløen og de omliggende arealer. Senere - i
1930
- proteste
rede havnebestyrelsen mod en foreslået anvendelse af Arsenal
øen til frilandsmuseum.
Efter den udvikling, bytrafikken har gennemgået i den nyere
tid, må man imidlertid se med de største betænkeligheder
på planer til et intensivt udnyttet havne- og erhvervsområde
på dette sted. For at kunne give området en vis trafikal til
knytning til den øvrige by måtte man bygge en gadetunnel
* under hele den nordlige del af havnen, en ved tidligere lej
ligheder fremsat tanke, som det imidlertid er meget kostbart
at realisere. Foruden tunnelanlægget måtte der under alle
omstændigheder samtidig foretages bekostelige gadeudvidelser
eller -gennembrud fra flådens arealer mod syd, til Torvegade.
Man ville samtidig med sikkerhed øge vanskelighederne i den
indre by på Sjællandssiden med en ny uvedkommende trafik.
Der bør derfor sigtes imod en lidet trafikskabende fremtidig
anvendelse af flådens arealer - til rekreative arealer, offentlige
institutioner og evt. nogen beboelse.
Netop disse anvendelsesmuligheder er iøvrigt bragt i forslag
i en kommissionsbetænkning om den tilsvarende udflytning
af flådestationen i Stockholm fra de centralt beliggende om
råder på Skeppsholmen, Gålarvarvet, m. v.
Ø stam a g e r
En egentlig
Østhavn
er man gået imod, både i havnens frem
tidsbetænkning og i tidligere vedtagelser vedrørende havnen -
navnlig udfra betragtninger om Østamagers placering i byens
samlede trafiksystem. Hertil kommer imidlertid de enestående
rekreative muligheder, der findes på denne kyststrækning, som
både ligger indenfor cykleafstand for en væsentlig del af
byens befolkning, og som vender ud til det åbne Øresund.
De betydelige muligheder, der findes her, bør beskyttes og
udnyttes mest muligt. Den stærkt besøgte badestrand bør
udvides, således at den kommer til at strække sig helt fra
Prøvestenshavnen til kommunegrænsen. Den kan og bør også
udvides væsentligt i bredden, hvorved selve badestranden kan
blive bedre og den kan få et park- eller skovbælte ind mod
landsiden, som kan skærme mod vejen og give læ for vinden.
1 2 3