132 / 178
Byens kollektive og indiv idue lle tra fik sy s tem
T ra fik og b y s tr u k tu r
Trods Storkøbenhavns voksende udbredelse er den overvejende
del af de rejser, der foretages, stadig rettet mod et begrænset
område i byens midte. Dette karaktertræk ved byen har ført
til anlæg af radiale bybaner som den mest hensigtsmæssige
trafikforbindelse fra de ydre dele af byen til centrum. Ønsket
om at give flest mulige andel i bybanesystemets goder har
været bestemmende for den byform, som nu i byudviklings
planen er fastlagt for de ydre bydele: fingerplanen. Mens det
altså i omegnen på en måde er trafiksystemet, der har bestemt
bebyggelsens placering, har problemet en ganske anden karak
ter inden for Københavns kommunes allerede udbyggede
områder. Her kan man snarere tale om, at det er bebyggelsen,
som bestemmer trafiknettet. Det trafiknet, gader og pladser,
som i tidligere perioder med helt andre trafikale forudsætninger
blev udsparet i bebyggelsen, skal vi så rationelt som muligt
udnytte til vor tids behov.
Hvis trafikken skal kunne komme frem, må man nok på visse
strækninger nedrive brugbar bebyggelse, og man vil i et vist
omfang blive tvunget til at gennemføre kostbare, niveaufri
gadekrydsanlæg. Men ved afvejningen af trafikkens krav mod
de eksisterende værdier kan hensynet til trafikken komme til
at vige. Byen, som den ligger i dag, bliver bestemmende for de
trafikale løsninger og sætter ret snævre grænser for, hvad der
kan opnås; klaringen af de trafikale problemer er derfor ikke et
spørgsmål alene af teknisk natur. I de fleste af de foregående
afsnit indgår trafikbetragtninger da også som væsentlige led i
de principielle overvejelser vedrørende byens fornyelse: spørgs
målet om boligernes og arbejdsstedernes fordeling, om strøg
handelens decentralisering, om udformningen af den centrale
bydel og om havnens udbygning. Ved trafikproblemernes
løsning kræves der ikke blot en teknisk indsats, men et arbejde
for på næsten alle områder vedrørende byens udvikling
at
begrænse og formindske kravene til trafikapparatet.
K o lle k tiv
og
ind iv id u el tra fik
Det københavnske trafiksystem binder byen sammen med et
veludviklet net af kollektive trafikmidler. Den fremtidige by
udvikling er ligeledes tænkt opbygget pa et skelet af kollektive
trafiklinier. Det er et træk, som er værd at fremhæve, og som
adskiller København fra mange andre storbyer - fremfor alt
de amerikanske —hvor motoriseringen er langt videre frem
skreden, men hvor det kollektive trafikapparat som oftest er
svagere udviklet og af ringere kvalitet end her. Det i sammen-
1 2 7