KøbenhavnSkitseGeneralplan

136 / 178

kan konkurrere med cyklen gennem billig transport og et rimeligt
takstsystem og med bilen ved hurtighed, bekvemmelighed og en
effektiv dækning af byens område.
Samtidig står det dog klart, at en moderne storby ikke kan af­
skære sig fra at nyde godt af de fordele, biltrafikken byder på.
Man kan måske anse det for uheldigt, at bilen vinder stadig
mere almindeligt indpas som bolig-arbejdssted befordrings­
middel, navnlig fordi bolig-arbejdssted-trafik forårsager spids­
belastninger morgen og eftermiddag. Før eller senere kan det
bevirke, at det bliver umuligt at opfylde de heraf flydende krav
til gader og parkeringspladser. Da bolig-arbejdssted-kørsel i
mange tilfælde ikke behøver at foregå i egen bil kunne man
måske fristes til at drage den slutning, at man roligt kan lade
den kommende stærke udvikling af bilkørslen bremse sig selv,
efterhånden som færdselsvanskelighederne bliver utålelige.
Denne udvej ville imidlertid være højst uheldig, bl. a. fordi
den absolut nødvendige nyttekørsel herved vil blive generet
og blokeret i præcis samme grad som den unødvendige kørsel.
Hertil kommer, at de voksende færdselsvanskeligheder ikke
alene berører bilisten, men også i høj grad den kollektive
gadetrafik, som tvinges til langsom kørsel og hermed en mærk­
bart forringet kørselsøkonomi. Forslag om reservering af visse
gader specielt til brug for den voksende biltrafik kritiseres
undertiden med henvisning til, at man herved netop mod­
virker det kollektive apparats konkurrenceevne over for
bilerne. En sådan udbygning af gadenettet vil imidlertid
samtidig kunne medføre mærkbare forbedringer i sporvogns-
og busgaderne, som kan frigøres for en del færdsel, der før
lagde hindringer i vejen for den kollektive trafik.
Den trafikale planlægning må spille på flere strenge. For det
første må man på langt sigt tilstræbe en hensigtsmæssig ind­
byrdes placering af byens forskellige funktioner, således at
der bliver mindst mulig overflødig trafik. Dernæst må man
søge at udbygge det kollektive trafikapparat til en standard,
som sætter det i stand til at konkurrere effektivt med de
individuelle trafikarter, og endelig må man søge at udbygge
gadenettet efter principper, som særlig lægger vægt på at give
den kollektive trafik gode kår.
Der består en intim indbyrdes afhængighed mellem den kol­
lektive og den individuelle trafik. De penge man tror at spare ved
at udskyde f. eks. et påkrævet bybaneanlæg, kan man blive
nødt til at give ud på forbedringer af gadenettet, når man først
har tvunget de pågældende bydeles beboere til at indstille sig på
bilkørsel. A l planlægning og investering på det trafikale område
bør tilrettelægges fo r det samlede trafiksystem, under afvejning
af den samfundsmæssige interesse i de enkelte trafikarter.
9*