KøbenhavnSkitseGeneralplan

142 / 178

Sporvejs- og b u sn e tte t
Sporvogne og b u sse r i den frem tid ig e tra fik
Trods en allerede nu ret veludviklet bybane er det dog stadig
de kollektive £öifetrafikmidler, sporvogne og busser, som befor­
drer det alt overvejende antal passagerer. Københavns sporveje
dækker byen med et tæt net af radial- og ringlinier, og for
størsteparten af befolkningen er sporvognen (bussen) det nære
trafikmiddel, med stoppested lige om hjørnet, mens der er
langt at gå til nærmeste bybanestation. I 1952 udgjorde rejserne
på bybanen således mindre end 10 % af det samlede antal rejser
med kollektive trafikmidler inden for det egentlige bybaneom­
råde, det vil stort set sige inden for Københavns og Frederiks­
berg kommuner. Efterhånden som byen vokser og de nyere
S-baners oplande bygges ud, må man dog regne med, at
bybanen overtager en stadig stigende andel a f trafikken i hoved­
stadsområdet. Således regner trafikkommissionen med, at by­
banen i 1965, inden nye bybanelinier i det indre område af
byen er sat i drift, vil befordre over 25 % af de rejsende, og
efter fuldførelsen af det foreslåede banesystem skulle bybanens
andel yderligere vokse til ca. 4 0 % af samtlige kollektive rejser.
Denne ændrede fordeling af rejserne mellem de kollektive tra­
fikarter skulle dog efter beregningerne ikke betyde en aflast­
ning af sporvejene. Der regnes tværtimod med, at det årlige
antal rejser med Københavns sporveje vil stige fra ca. 200 mill.
i 1952 til over 300 mill. i 1965 (før den foreslåede udbyg­
ning af bybanenettet) og at der herefter kun vil ske en aflast­
ning på 10-20 %, afhængig af, hvilken udformning det færdige
bybanenet får. En sådan udvikling indebærer en stærk benyttelse
af sporvejsnettet i fremtiden, endda op til rejsetal som i de
unormale år 1944- 47 . Denne antagelse synes imidlertid disku­
tabel, idet bl. a. en aktiv byplan- og takstpolitik må kunne
medføre en væsentlig forskydning af trafikfordelingen mellem
de kollektive trafikmidler.
T il denne sammenstilling af fremtidige trafiktal kan føjes nogle
betragtninger over sporvejenes forhold til den øvrige gadetrafik
og over forholdet mellem sporveje og busser. Som nævnt synes
der at være udsigt til en væsentlig forøgelse af den kollektive
gadetrafik. De konflikter, der allerede nu forekommer mellem
den kollektive og den individuelle trafik, må derigennem - om
intet gøres — ligeledes påregnes stærkt forøget. Generne ei
gensidige og rammer i lige høj grad bil- og cykelfærdslen
som sporvogns- og bustrafikken. Fra færdselspolitiets, motor­
organisationernes og fra pressens side fremføres der til stadighed
en hård kritik mod anvendelsen af sporvogne i trafikken. Der
anføres en lang række klagepunkter, hvoraf de vigtigste
137