144 / 178
bunder i det forhold, at sporvognen virker stærkt hæmmende
for en glidende afvikling af biltrafikken, der jo bl. a. ofte
bringes til total standsning ved sporvognsstoppestederne; man
ønsker sporvognen afskaffet til fordel for busser, som lettere
glider ind i biltrafikkens naturlige rytme; der henvises til ud
landet, hvor man i en lang række byer har afskaffet spor
vognene som et forældet trafikmiddel og erstattet dem med
busser. Fra modsat hold føres der imidlertid også en række
argumenter i marken, således:
at
vi i København har et vel
udviklet sporvejssystem, som i effektivitet langt overgår de
systemer, man andre steder afvikler;
at
sporvognen ved store
trafikmængder og hyppig kørsel er billigere i drift end bussen;
at
den ulempe, som sporvognen, og navnlig stoppestederne,
volder bilerne, umiddelbart falder enhver bilist i øjnene, medens
det straks er vanskeligere at forestille sig trafiksituationen, som
den vil være med brede busser kommende igennem gaderne
med halvt så stor afstand imellem sig som mellem sporvogns
togene; endelig anføres det, at sporvognen i cyklistbyen Køben
havn har den fordel, at den ikke som bussen ved hvert stoppe
sted bryder ind i cyklistrækken og tvinger denne udenom sig,
ud i den hurtigere overhalende bilstrøm.
Af en sådan række argumenter kan man ikke slutte stort andet,
end at sagen næppe lader sig afgøre generelt for alle typer af
gader og een gang for alle. Det sikre er, at de kollektive og de
individuelle trafikarter også i fremtiden må dele pladsen i gade
arealet, og at den eksisterende ordning ikke er tilfredsstillende
for nogen af parterne. Hvad der er grund til at overveje er,
om man ikke inden for en overskuelig fremtid må indskrænke
sig til at søge henholdsvis bussens og sporvognens særlige trafik
tekniske egenskaber bedre udnyttet ved at nå frem til
en
arbejdsdeling mellem de to trafikmidler,
som dels kunne byde dem
bedre betingelser at arbejde under hver for sig, dels kunne
dække det foreliggende trafikbehov på en bedre og mere
smidig måde og som endelig kunne bevirke en bedre tilpasning
til den øvrige færdsel.
E n ra tio n e l arb ejd sd e lin g m ellem sporvogne og b u sse r
Sporvognens tekniske egenskaber, navnlig dens store kapa
citet gør den mere egnet end bussen til driftsforhold med
tætliggende stoppesteder og meget intensiv trafik, ligesom
dens faste placering i gadeprofilet er en fordel i gader med
stærk cykelfærdsel. Bussen har navnlig sin fordel i en stor
bevægelighed, som tillader den at indpasse sig i en hurtig og
glidende trafikstrøm, ligesom den uden vanskelighed kan følge
bilstrømmen gennem rundkørsler. Under det efterfølgende af
snit om gadenettet omtales, at det ville være ønskeligt at gennem
139