KøbenhavnSkitseGeneralplan

G-adenettets opgaver — p rinc ipper for de ts

fornyelse

B ilen s ro lle i d e t frem tid ig e tra fik sy stem

Der er i det foregående lagt stor vægt på nødvendigheden af

at udvikle det kollektive trafiksystem til en konkurrencedygtig

standard, men det er også antydet, at man ikke af den grund

kan undlade at tage hensyn til den individuelle trafiks behov.

Kun en vis del af det samlede trafikbehov kan betjenes af

de kollektive trafikmidler.

Godstransport og varedistribuering besørges i stadig stigende

omfang af motorkøretøjer, fordi de er hurtigere, billigere og

mere bekvemme end andre transportmidler. Det samme gæl

der en del af persontransporten, idet bilen stadig mere tages

i brug af folk i erhvervsliv og administration, af teknikere og

forretningsfolk. En væsentlig del af bilkørslen må derfor

betragtes som et led i den almindelige rationaliseringsproces

i samfundet - bilen får hele maskineriet til at løbe lettere,

mere gnidningsfrit. De restriktioner, som bilimporten har

været underkastet i efterkrigstiden, har stort set begrænset

bilkørslen til dette mere nyttebetonede omfang.

Selvom den fremtidige stigning i motoriseringen for en del vil

falde på nyttebetonet kørsel, er det sandsynligt, at den største

tilvækst vil ske for den motorkørsel, der gerne omtales som

luksusbetonet, men som i realiteten er udtryk for, at befolk

ningen får mulighed for at udnytte fritid og ferietid bedre end

før. Samtidig med fritidsudnyttelsen af disse køretøjer vil der

imidlertid også være en stærk tendens til at opgive S-toget

eller sporvognen til fordel for eget motorkøretøj på de daglige

ture mellem bolig og arbejdssted, og hermed opstår de vanske

ligheder, som andre steder har ført til katastrofale konflikter

i byernes centrale dele. Som tidligere anført rammer vanske

lighederne både den strengt nødvendige motorkørsel samt

tusinder af sporvognspassagerer, idet sporvognenes og bus

sernes rejsehastighed vil formindskes og deres driftsudgifter

herigennem bliver forøget.

Fæ rd se lsv a n sk e lig h e d e r og nødvendige fo rb ed rin g e r

Det stærkt stigende bilantal medfører en nogenlunde til

svarende stigning i gadernes overbelastning, men dette er

ikke den eneste årsag til færdselsvanskelighederne. Sammen

blandingen i gaderne af alle mulige færdselsarter —fra den

langsomste til den hurtigste - er en i høj grad medvirkende

årsag til konflikter. Det er mindre rationelt at lade sporvogne

og biler dele kørebaneareal, ligesom det er en permanent

ulykkesårsag, at cykler og biler må færdes side om side. Det

143