105 / 228
94
ningsens Begravelse. Ogsaa ved Skolens Fester
gav han Møde, men her var hans Optræden
stundom saa anmassende, at han satte øverste
Klasse, som arrangerede Festerne, i fuldstændig
Raseri. Jeg mindes saaledes et Skolebal, hvor
Alt var arrangeret paa det smagfuldeste, og hvor
Dansen gik let og livlig gennem Hotel Phønix’
store Sal. Saa kom Høedt henad Midnat i
straalende Baltoilette, just som Glæden var paa
det Højeste. Primus i øverste Klasse, en smuk,
beleven Fyr, førte just Cotillonen op og gik
bukkende rundt med Sløjfer og Buketter. Da
han nærmede sig Høedt, saae denne overlegent
paa ham og spurgte med et Skuldertræk: „Bil
der De Dem ind at kunde føre en Cotillon op
med de Buxer, De har paa? Hvem er Deres
Skrædder?“
Det unge Menneske lod sig forbløffe, Høedt
greb Kurvene, gik galant omkring og uddelte
Sløjfer til de smukkeste Damer, der snart efter
heftede dem paa hans Bryst. Saa kastede han
Buketterne i Grams til Herrerne, gav Tegn til
Orkesteret, og førte saa Cotillonen op, idet han
med Kommandostemme raabte, hvor mange Par
der skulde danse ud. Men dette vilde første
Klasse ikke lade sig byde, og da Høedt ikke
vilde vige Pladsen, dansede de ud alle sammen
paa Trods. Men nu gav han Orkesteret Gang