100 / 228
89
hermed gik det saaledes til. Woods havde
flettet sig en ny Tamp, og gik nu paa Jagt
efter Rygge til at prøve den paa. Han passede
os op Lørdag Aften, efter at Danselæreren var
gaaet, og høvlede os ubarmhjertig igennem, hvor
han saa traf os. Det blev da besluttet at give
Woods sine Tamp tilbage med Renter Søndag
Morgen, og som Mændene paa Rütli svor vi at
fælde Tyranen eller falde ved hverandres Side.
Søndag Morgen havde vi Lov til at sove
længere end ellers, og heraf benyttede Woods
sig i rigeligt Maal, thi han stod sjælden op,
førend Kjøge og de Store havde forladt Sove
salen.
Herpaa byggede vi vor Plan. Forsynet med
Haandklæder og Tampe omringede vi hans Seng
fra alle Sider, rev Tæppet af ham, kastede
Haandklæderne over ham, og medens nogle
holdt ham nede med disse, tampede Resten løs
paa den af Vrede skummende Vestindianer.
Det gik altsammen saare skønt, indtil det
kritiske Øjeblik kom, da vi skulde slippe Haand
klæderne og søge vor Frelse i Flugten. Da
bukkede Woods sig ned under Sengen, greb en
tung Mahogni Støvleknægt og slyngede den
med fuld Kraft efter Smaarotterne, der stormede
ud ad Salen. Den susede lige over mit Hoved