109 / 228
98
frit og mægtigt Danmark fra Øresund til Ejde-
ren — ja Nogle tog endog Elben med.
Næsten toHundredeAar vare henrundne siden
Kjøbenhavns Borgere med Hustruer og Børn,
med Svende og Tyende samlede sig paaKjøben
havns Volde hin mærkelige Ilte Februar, da
Carl Gustav og hans Mænd fik at mærke, hvad
„Fortvivlelsens Selvhjælp“ har at sige hos et
Folk, der ligger paa sit Yderste. Det var et
stort og minderigt Aar
1659
, men dog tror jeg
ikke, at
1848
i nogen Henseende staar tilbage
for det; Kampraabet var det samme — „vi vil
sejre eller dø i vor Rede“.
Ved Siden af Frihedstrangen og Friheds
bevægelsen vaagnede en mægtig krigeriskAand,
som gav sig Udslag paa de sælsomste Maader,
ofte med et Stænk af Komik midt i al den
Alvor, som havde grebet Sindene.
Hvo kan lade være at trække paa Smile-
baandet, naar man ser•„gamle Madvig“ forlade
sin latinske Grammatik for at trække i den
røde Kjole og lære Exercits og Geværgreb sam
men med de Frivillige paa Fælleden? Eller hvad
siger man om Maribo, hvor Borgervæbningen
og de Frivillige i Lysemose Skov legede Danske
og Tyske med en saadan Grundighed, at Byens
Barber blev hængende paa en Bajonet, saa han
døde deraf. Ogsaa Kransekagens Sukkerengel,