112 / 228
101
som jeg laasede Patronerne, kunde jeg ikke lade
være at hviske: „Den er til Prinsen af Noer!
Den er til Hertugen af Augustenborg!“, og hvis
de to Brødre havde faaet alle de Patroner, der
saaledes blev dem adresserede, havde Oprøret
været endt i en Fart; men desværre endte det
med, at jeg selv fik en af mine Patroner i
Hovedet.
ForudenEleverne fra Borgerdydskolen, mødte
ogsaa adskillige Andre, deriblandt Drengene fra
Frederiks tyske Kirkeskole, de samme Drenge
som vi havde holdt Søslag med og som i det
Hele havde et godt øje til os. En af disse
Drenge, en lang, opløben Fyr, havde en Dag
faaet Plads ved vort Bord, og da jeg atter be
gyndte min Hvisken, sagde han kort og godt:
„Hold Kjæft, Borgerdyd“.
Da jeg nu ikke vilde lade mig sætte, for
andrede jeg Omkvædet til: „Den er til Beseler!
Den er til Franke!“, men saa rejste den lange
Dreng sig, greb fat i en tom Patron og slog
mig med Kuglen saa voldsomt i Hovedet, at
jeg tumlede ned af Stolen. Han blev strax
vist bort, men jeg havde faaet et saa voldsomt
Slag, at jeg i flere Dage ikke kunde møde til
det krigeriske Arbejde. Dette indstilledes ogsaa
snart, og man undgik derved at dele Skæbne