118 / 228
107
øjeblik fløj hendes fattige Pengepung op til den
kønne, unge Soldat og Exemplet virkede med
uimodstaaelig Magt. Penge og Portemonaier
fløj i Grams til de jublende Jenser, og jeg saae
unge Piger, som lod deres Shavlsnaale og Bro
cher flyve sammen med Buketter og Blomster.
Saa brød Solen gennem Skyerne, Lokomotivet
udsendte en skærende Hvinen, der svandt i
Folkets og Soldaternes Hurraer, og under To
nerne af den tapre Landsoldat gled Toget afsted
indtil det tabte sig i det Fjerne, fulgt af Tusin
ders taarevædede Blikke.
Den tapre Landsoldat! — DuDanmarks stolte
og dog vemodigeMarseillaise, hvor elektriserede
du ikke i hine Dage enhver Dansk, der havde
sit Fædreland kjært. Over hele Landet klang
du som en stolt og løftende Sejrssang; naar
disse Toner bruste frem under Slagets Torden
var Sejren os vis. Ve den, som dengang
havde vovet at haane Danmarks helligste Kamp
sang.
Men hvad maatte jeg ikke opleve fyrretyve
Aar efter? — Jeg fulgte med som Deltager i
Højres store Grundlovstog, og da det svingede
over Højbro for at drage op forbi Frederik den
Syvendes Rytterstatue, istemmede Musiken den
gamle Slagsang, der havde ført Danmark til
Sejr og Lykke. Mægtigt bruste Sangen op i