kullede Vrag, og haane vore Orlogsmatroser og
fangne Officerer, efterhaanden som de kom i
Land.
Men man lod sig ikke nøje hermed; man
opfiskede de forsprængte Kanoner, og af deres
Metal lod Eckernførdes Damer præge enSmæde-
medaille, hvor man over Linieskibets Vrag og
Gefion under tysk Flag læser Ordene: „Von
den Jungfern Eckernførdes — “ Bitrere Had og
Haan er der vel næppe budt os Danske.
Men Danmark fik Oprejsning! Gjengjældelsens
retfærdige Nemesis fløj foran vore brave Jenser,
som i det aarie Morgengry rykkede ud af Fre-
dericias Porte, over de halmbelagte Gader. Her
var det ikke Heldet, som skaffede os Sejren,
men et Heltemod og en Dødsforagt, der besjælede
hele den danske Hær, lige fra General Rye, der
faldt, til den lille raske Hornblæser, som frejdig
blæste sit „Avancer“, da Ambulancen bar ham
saaret bort fra de fjendtlige Skanser. Fredericia-
Slaget, Isted og Frederikstad ere tre lysende
Stjerner i Danmarks Historie, som aldrig vil
slukkes.
Da Sejersbudskabet fra Fredericia naaede
Christianshavn, laa jeg syg og forpint i min
Seng; thi den ulykkelige Lollandske Feber kom
hver Sommer igjen. Fenger havde lige forladt
mig med den Bemærkning, at nu var det bedst
V. Bergsøe: Krigen og Koleraen.