119 / 228
108
Togets Rækker, det var som et Pust fra Otte og
Fyrre slog ned over det, stærkere og stærkere
lød Sangen. Da væltede pludselig en Hob ilde
sindede Personer sig ind iToget, og underRaabet:
„Hold Kæft med den forbandede Sang,“ sprængte
de Rækkerne fra hverandre. Havde man gjort
det i Otte og Fyrre, vare disse Karle bievne
hængte paa Lygtepælene. Nu skete der ikke
Andet end at et Par Betjente noterede dem. Saa-
ledes kunne Stemninger og Tilstande vexle i
Løbet af enMenneskealder; selv det ædleste og
bedste hvirvles bort af Partikampenes Malstrøm.
Stærkest fulgte vi Drenge dog Krigens vex-
lende Gang, jublende ved vore Sejre, grædende
ved vore Nederlag, og ikke fri for en vis skæ
rende Satire naar der blev gjort Dumheder der
ovre.
En Broder til Skolebestyrer Bohr var som
Løjtnant med i Afæren ved Hoptrup, hvor von
der Tanns Friskarer ved Nattetid overrumplede
en Afdeling af vore Jægere. Strax var der et
vittigt Hoved, som besang Hr. Bohrs Retræte, og
fraSkolepladsen klang det lystigt i Frikvartererne:
„Ved Hoptrup løb Hr. Bohr!
Han var ej længer stor,
Med samt sit Jægerkor,
Ja, det hele Jægerkor.“