130 / 228
119
forkrøblede Exemplar, der ikke kunde suge nogen
Næring af Roms hede, lavaholdige Tufbund?
Da jeg næste Gang kom til Rom, og saae efter
„il fago Danese“, var den helt forkrøblet.
Og som det gik dette Træ paa Roms klas
siske Jordbund, saaledes gik det ogsaa mig i
Hammerichs klassiske Pensionat. Jordbunden
passede ikke for mig, den var haard, gold, fuld
af Tidsler og Torne, og muligt var det gaaet
mig som Bøgen paa Monte Pincio, hvis ikke
Fader en Dag, kort efter Krigen, ganske umotive
ret havde spurgt mig, om jeg havde Lyst til at
komme hjem.
Grædende styrtede jeg til hans Bryst uden
at kunne sige et eneste Ord; men i det Øjeblik
tror jeg, at han forstod mig, thi tre Dage efter
var jeg hjemme paa den gamle Fabrik — jeg
jublede af Glæde, og der kom nyt Solskin i mit
Liv.
Det var i Efteraaret
1850
at jeg slap ud af
mit Fængsel, og næste Foraar skulde jeg kon
firmeres af Slotspræst Paulli, der var Faders
Yndlingsprædikant.
Det var den
27
de April
1851
, en af disse
kolde, klare Foraarsdage, hvor der er Vinter,
ikke Vaar i Luften, og hvor den skarpe Paaske-
østen hvirvler det smudsige Støv hen over de
sidste Rester af Vinterens vigende Sne.