133 / 228
Vinen i Halsen, thi I maa huske paa, at det er
Christi sande Blod og af det maa ikke en
Draabe gaa til Spilde.“
Disse Ord virkede næsten forbløffende paa
mig, men endnu værre blev det, da han er
klærede, at hvo der ikke fuldt ud troede paa
Brødets og Vinens Forvandling til Christi sande
Legeme og Blod, han aad sig selv til Doms og
var fordømt til Helvede i al Evighed; thi større
Synd kunde ikke tænkes — den var endnu
værre end Synd mod den hellige Aand.
Natten før min Altergang sov jeg ikke. Jeg
laa hele Tiden og tænkte paa, om jeg ogsaa
nu var virkelig troende og kunde gaa til Her
rens Bord med fuld Tro paa, at det var hans
sande Legeme og Blod der raktes mig til Syn
dernes Forladelse. Flere Gange tænkte jeg paa,
om det ikke var bedst slet ikke at gaa til Al
ters, men da jeg frygtede min Faders Vrede,
opgav jeg atter denne Tanke, og faldt saa hen
i en urolig, febril Slummer, fuld af skræmmende
Drømmebilleder.
Jeg husker endnu tydeligt, at jeg den næste
Formiddag undrede mig over, at Fader saa ro
ligt kunde gaa og klæde sig paa, ja endog
drikke et lille Glas Portvin, inden vi tog i
Kirke. Saa kom vi i Kareten og rullede af-