KrigenKoleraen

102

med Rendsborg Laboratorium, der sprang i Luften

med mangfoldige Arbejdere.

Skoledrengeereikke Politikere — idetmindste

ikke dengang — og den stærke Frihedsbevæ

gelse, der gav sig Luft i Møder, Deputationer

og Optog, betragtedes af os Drenge mere som

„Sjov i Gaden“, end som store historiske Be

givenheder, der skulde afgøre vort Fædrelands

Skæbne. Og dog greb flere af hine Dages Be

givenheder mig saa stærkt, at jeg endnu tydelig

mindes dem. Saaledes husker jeg et af Mø

derne i Casino. Jeg ser endnu den store Sal

stuvende fuld; ser Orla Lehmanns krøllede Ho

ved, hører hans vældige Røst, der drukner i

tordnende Hurraer.

Alle rejse sig, der er Torden og Elektricitet

i Luften, „Danmark dejligst Vang og Vænge“

bruser gennem Salen, og Fader, min gamle

skikkelige Fader, bliver saa begejstret, at han

giver Champagne til ganske fremmede Folk.

Det var en aldeles uhørt Luxus, og at Fader

skænkede rundt til Folk, han aldrig før havde

set, slog mig som et Mirakel.

Fyrretyve Aar efter hørte jeg Estrup tale,

omtrent fra samme Plet som Orla Lehmann i

1848

. Hvilken Forskel! — Lehmanns Tale var

Enthusiasmens glødende Lava, Estrups Skorpens

stivnede Ro, Hornblendens matematiske Kry