108 / 228
97
„Hør hvor de juble og synge derude! Jeg
gider ikke høre derpaa, har rullet mine Gar
diner ned, thi man tør jo ikke engang nu sige
Hoben imod. Vi gaa en væmmelig Tid imøde
— Danmarks Opløsningsproces."
I
1848
var der Ingen som vilde høre den
ensomme Tænkers Suk; efter
1864
er der
muligt forMange, somdeleKierkegaards Mening;
men Sagen er simpelthen den: det er ikke de
smaa Stater tilladt at sejre.
Men dette var en Sætning, som Ingen den
gang tænkte paa. Tværtimod — man vilde og
skulde besejre, ikke alene Oprørerne, men ogsaa
det store mægtige Tyskland, fordi Retten og
Sandheden var paa vor Side. Grundtvig mente
endog, at Vorherre kunde ikke være andet be-
kjendt, end at hjælpe sit eget Folk —- ret som
om Sandhed og Ret vare materielle Magter, der
kunde stilles op mod Kanoner, og ikke ideelle
Krav, som desværre altid have maattet bukke
under i Kampen for Tilværelsen paa denne
syndige Jord.
Men heller ikke herpaa tænkteNogen i hine
Frihedens og Fædrelandskærlighedens skønneste
Dage. Alt Lavt og Smaat, alt Tvedragt og
Splid, alt gammelt Nid og Harme var som vej
ret bort; Alt smeltede sammen til et fælles stort
og herligt Maal: at knuse Oprøret og skabe et
V, Bergsøe: Krigen og Koleraen.
7