præmie på at sammenhobe folk i små rum og overbefolkning derved kun
fremmes«.33
Efter koleraepidemien i København i 1853 var politikkerne i det
mindste en overgang lydhøre overfor kommissionens anbefaling, og et
resultat heraf var ophævelsen af skattefrihedsreglen for lejligheder under
64 kvadratalen i 1857. Ved lovforslagets fremsættelse anførte indenrigs
ministeren, at den første anledning til dets fremkomst var den af sund
hedskommissionen rejste kritik.34 Ved loven af 4. marts 1857 blev
fritagelse for bygningsafgift samt de skatter til Københavns kommune,
der lignedes efter samme grundsætninger som bygningsafgiften (disse
afgifter blev i 1861 sammenfattet under navn af arealskat) med øjeblikke
lig virkning ophævet for nybyggede lejligheder og for de eksisterende
lejligheder fra 1. januar 186635.
1857-lovens ophævelse af skattefrihed for lejligheder under 64 kvadrat
alen blev udsat for stærke angreb med det resultat, at et rigsdagsudvalg i
1865 foreslog denne lov ophævet. Udvalgets motivering afspejler den irri
tation, politiske kredse følte ved sundhedskommissionens og Horne-
manns kritik af de boligforhold, som store dele af de ubemidlede levede
under. Ved 1857-loven tillagdes der, hedder det i udvalgsbetænkningen af
1865, »sundhedshensyn en alt for overvejende betydning, idet man søgte
at modvirke indretningen af mindre lejligheder«, hvilket nu var mindre
fornødent, hvor man havde såvel en byggelov fra 1856 og sundhedsved
tægter fra 1860.36 Ved loven af 16. februar 1866 blev frihed for bygnings
afgift for lejligheder under 64 kvadratalen genindført.
Lægernes kritik var dog ikke virkningsløs. I 1873 blev skattefrihed for
den statslige bygningsafgift - men ikke for den kommunale arealskat -
udvidet til også at gælde lejligheder mellem 64 og 80 kv.alen. »Flere
venner af arbejdsklassen«, repræsenteret bl.a. af Rimestad, fremsatte
lovforslag herom i 1872.37 Ved loven af 16. april i 1873 blev det bestemt,
at bygningsafgift blev ophævet for disse lejligheder fra den 1. oktober
1873 såfremt:
1. de var nyopførte eller nyindrettede den 1. april 1873 eller senere -
dog måtte de kun bebos af én familie.
2. de var opført før den 1. april 1873, dog kun hvis de blev beboet af
ejeren selv eller hans familie.
For andre beboelseslejligheder under 80 kv.alen opført eller indrettet før
den 1. april 1873 indtrådte den ubetingede afgiftsfrihed først efter 5 år,
altså fra 1. oktober 1878, »dog at der også forinden tilstås afgiftsfrihed for
sådanne ejere, som på en for finansministeren fyldestgørende måde
75




