81 / 152
ning eller de enkelte etager i en bygning dels af afgiftsfri smålejligheder,
dels af større lejligheder, vil kun afgiften af de førstnævnte lejligheders
indvendige kvadratrum føres til afgang«44. Det er klart, at denne nye
bestemmelse får betydning for en vurdering af det antal lejligheder, som
1875-tællingens skattefri areal på 648.000 kvadratalen omfatter. Er cirku
læret basis for opgørelsen i slutningen af året 1875, da er de 648.000
kvadratalen en sammenstykket størrelse, omfattende dels en række mere
isolerede smålejligheders nettoareal, dels deres etageareal - det sidste i
de tilfælde, hvor en hel ejendom eller en hel etage udelukkende bestod af
disse smålejligheder.
Det må nok på forhånd anses for overvejende sandsynligt, at 1875-
tællingens skattefri areal er baseret på 1874-cirkulærets bestemmelser,
men det er vanskeligt at påvise utvetydigt. Hvis 1875-tællingen anførte
det skattefri areal for hver enkelt ejendom ville dette problem ikke volde
vanskeligheder. Men tællingen anfører kun det skattefri areal for hver
enkelt gade, og det betyder, at vi kun i det eller de tilfælde, hvor en hel
gades ejendomme består af udelukkende smålejligheder kan skønne, om
cirkulæret ligger til grund for opgørelsen af det skattefri areal. I dette
eller disse tilfælde skulle nemlig ifølge cirkulæret hele etagearealet være
fritaget for skat. Faktisk foreligger der i 1875-tællingen i hvert fald et
enkelt eksempel på, at samtlige ejendommes etageareal er fritaget for
skat i en bestemt gade, nemlig Nørrebrostræde. Her er det skattefri areal
opgjort til 1146 kvadratalen og etagearealet ligeledes til 1146 kvadratalen.
Vi skal måske minde om, at såfremt man havde fulgt den indtil 1874
gældende skatteligning, ville det skattefri areal have været mindre end
etagearealet.
At 1875-tællingens opgørelse over det skattefri areal er baseret på
cirkulærets nye beregningsmetode forklarer formentlig i hvert fald delvis
de divergerende tal i 1875-tællingen og stadskonduktørens opgørelse i
1874. For dette år angiver stadskonduktøren nemlig i ovennævnte skri
velse af 24. juli det skattefri areal til 485.930 kvadratalen, altså ca.
160.000 kvadratalen eller 25 pct. lavere end 1875-tællingens 648.000. En
del af forskellen mellem de to tal beror nok på det exceptionelt store
byggeri i 187545, der givetvis også omfattede mange smålejligheder, men
nok så afgørende til forklaring af forskellen er sandsynligvis det ændrede
beregningsgrundlag.
Resultatet af denne ret så komplicerede undersøgelse er da dette:
Antallet af smålejligheder i 1875 kan ikke beregnes ved at dividere det
skattefri areal på 648.000 med 50 (smålejlighedernes gennemsnitlige
78