SådanBoedeVi

beviser, at fritagelsen med sit fulde beløb kommer lejerne til gode«.38

Det kan nok synes, at bestemmelserne i loven af 16. april 1873 er

blevet gengivet nok så omstændeligt. Grunden hertil er, at disse bestem

melser er af vigtighed, når det drejer sig om at vurdere de statistiske

oplysninger fra årene 1875 og 1878 vedrørende lejligheder på mellem 64

og 80 kv.alen.

Antallet a f lejligheder på under 64 og mellem 64 og 80 kvadratalen.

Hvor

mange smålejligheder - lejligheder under 64 og mellem 64 og 80 kvadrat

alen eller under 25 og mellem 25 og 31,5 m2 - fandtes der i København o.

1880? Dette spørgsmål er af central betydning for os, og man skulle

synes, at det samme var tilfældet for datiden, da både stat og kommune

var finansielt involveret. Det var derfor rimeligt at forvente, at der

fandtes gode, tilgængelige kilder til at besvare spørgsmålet. Det modsatte

er tilfældet.

Lad os først se på problemet vedrørende lejlighederne på 64 kvadrat

alen og derunder. Hvor dårligt orienteret datiden var om antallet af

smålejligheder af denne kategori, fremgår klart af Rigsdagstidende for

1856. Det hedder her, at folketingsudvalget i anledning af lovforslaget om

skattefritagelsens ophør har henvendt sig både til indenrigsministeriet og

Københavns magistrat for at få oplysning om antallet af lejligheder under

64 kvadratalen, men »på grund af mangel på det fornødne materiale har

vedkommende ikke kunnet give sådanne oplysninger«.39 At folketings

udvalget ikke kunne få den ønskede information understreger, at under

retninger om antallet af smålejligheder i bedste fald var vanskelige at

fremskaffe. Dog er der noget, der tyder på, at indenrigsministeriet -

bevidst eller ubevidst - har forholdt folketingsudvalget de ønskede

meddelelser; de fandtes nemlig. Thi i 1849 sendte stadskonduktøren en

oversigt til indenrigsministeriet over antallet af lejligheder på under 64

kvadratalen. Denne er anvendt i nedenstående tabel.40 Først i 1865, i

forbindelse med behandling af lovforslaget om at genindføre skattefri

hedsreglen (se ovenfor s. 75) lykkedes det folketinget at få en oversigt

over antallet af smålejligheder. At stadskonduktøren nu kunne give den

ønskede oversigt skyldtes, at bygningsafgiften i begyndelsen af 1860’erne

var blevet revideret, at hvilken årsag der fandtes tegninger over disse

lejligheder, »og ved at gennemgå alle dise tegninger er de anførte

talstørrelser fremkommet«.41

Disse to kilder er de eneste angivelser over antallet af lejligheder under

64 kvadratalen, som det har været mig muligt at finde. Men et holdepunkt