55 / 147
ning til Raadhuset som en Raadhuspark, (Folke?
park) eller (H . C. A nd ersen s M indepark) aaben
hele Aaret og hele D øgn et for O ffen tlighed en . I
Lighed m ed Byparker i U d land et forsyn es Raad?
husparken med Belysning.
Bebyggel ser .
Raadhusparken bebygges i sin Yderkreds mod
T ietg en sgad e og B ern storffsgade m ed høje frit?
liggende Boligblokke — herved skabes i Forbin?
delse med det udvidede Raadhus en paa alle Sider
lukket og intim Park, kun gennembrudt af den
smalle Parkvej (Vester?Boulevard), ligesom ogsaa
herved en D el af det kostbare T ivoliareal i økono?
m isk H en seend e nyttiggøres til Byggegrunde.
D en nuværende brugbare B ebyggelse mod Ve?
sterbrogade er bibeholdt, og vi har ikke ment, at
der paa Forhaand burde gives Anvisn inger paa
disse Grundarealers senere A nv en d else, idet dette
Spørgsmaal formentlig først vil blive taget op til
O vervejelse langt ud i Frem tiden.
Monument e r.
D an tesø jlen foreslaas placeret ved Glyptote?
k ets nordlige H jørne synlig fra T ietgen sbroen —
eller even tu elt ogsaa i G lyp totekhaven .
Hornblæ seren kan passend e placedes v ed Ka?
stellet. D e øvrige i Boulevarden værende Monu?
menter anbringes i Raadhusparken.
Endelig arbejdede vi ogsaa med en Løsning, der
sa tte Raadhuspladsens Om givelser i Forbindelse
med Frederiksholm s Kanal og Baadtrafikken her?
fra til H avnen og Langelinie (ikke angivet paa
Forslaget).
V i tænkte os, at søvæ rts Turisterne ved Ankom?
sten til Langeliniekajen skulde kunne fo rtsæ tte
m ed H avn en s Motorbaade til Stormbroen og en
her anlagt monum ental Trappe og Plads, ad hvil?
ken Turisterne føres direkte til Byen s Hus —
Raadhuset — og videre til Raadhuspladsen og
Cen tret for F orlystelseslivet.
Turisterne vild e paa deres V ej passere nogle af
Byen s smukkeste Bybilleder — for at nævne nogle
enkelte: Langelinie, Flaadens Leje, Marmorkirken,
Vor Frelsers Kirke, Børskanalen og Kanalen ved
Thorvald sens Museum.
D en foreslaaede Ankom stplad s tænktes gennem?
ført v ed N ed rivn ing af Karréen mellem Løngangs?
stræde og Stormgade. Som Erstatning for de ned?
revne Huse kunde der passende opføres en større
sam let Kontor? og Forretningsbebyggelse mellem
Løngangsstræde og Pladsen.
D e t udvidede Raadhus kunde herved faa en
smuk og' fri Beliggenhed v is å vis Thorvald sens
Museum og i T ilknytn ing til Byb illedet v ed GI.
Strand.
He lmu th Christiansen.
Et af Forslagets iøjnefaldende Fordele er Ned?
rivningen af Ø stiftern es Kreditforening. D enne
Bygning, der er opført
eft er
An læ ggelsen af den
brede V estre Boulevard og fuldstændig ligger i
V ejen for og skaber Kaos for Trafiken, er lagt
saaledes, at de frem synede Planer, man fulgte, da
V estre Boulevard blev skabt, med eet Slag var
ødelagt.
Skal Bygningen ikke fortsat virke som en Prop
i Trafikaaren . v estfra over Raadhuspladsen til
Amager, maa den væk. Forslagsstillerne udlægger
T ivo li som Folkepark og fjerner Forlystelserne.
Idéen med en Folkepark (det er den for saavidt
allerede nu, om end kun for en begrænset D el af
Dagen) er udmærket, m en hvorfor fjerne Forly?
stelserne, lad blot en D el forblive; den Stemning,
der find es i T ivoli, er saa god og ægte, at den for?
tjen er at lev e videre.
H vad hele Trafikaaren til Amager angaar —
baade den over og den under Jorden — , ser For?
fatteren efter vor M ening rigtigt; jo før en saadan
e ffek tiv Forbindelse kan skabes jo bedre.
D erim od savner vi i Forslagets Om tale af By?
trafiken Krav om Omnibusser! H vorfor ved?
blivende lade Sporvognene, disse Tog, der kører
i Gaderne, tyranisere hele Trafiken i København,
væk med dem til Fordel for den sm idige Omni?
bustrafik. V e l har Sporvognene hjulpet os over
en vanskelig T id og skal maaske gøre det lidt
endnu, men lad dem saa derefter stand se Kørselen,
m edens der er G lorie om dem. H avd e vi haft
Busser, var al den m egen Snak om Slotsholm en
aldrig b lev et til noget!
Og til Slut skal vi nævne A flastn ingsgaderne for
Strøget. V i mener ikke, nævnte A flastn ingsgad er
er paakrævede, men vi maa fastholde, at Bykernen
fritages for unødvendige operative Indgreb, og vi
mener det principielt forkert ved A flastn ingsgad er
at lokke flere kørende Trafikanter ind til Cen?
trum; der er V irvar nok i Forvejen. V ed en mere
rationel U dn y ttelse af R inggaderne og Tværga?
derne er A flastn ingsgad ern e gennemgaaende unød?
vendige. V i henviser iøvrigt til vor A rtikel herom
i Hæ fte 3/1943 og vil even tu elt komme tilbage til
dette Spørgsmaal i et senere Hæ fte.
10