57 / 147
til at tage sig kom isk ud, og det vild e heller ikke
være til Gavn for N yb eb y gg elsen og dennes Skøns
hedsværdier, der h ist og her træder frem.
M en Spørgsmaalet er, om det vundne erstatter
det tabte, og om der ikke er faret lovlig haards
hændet og ubetænksom t frem ved Saneringen.
Store, moderne Kvarterer kan skabes mange Stes
der i Byen og endda Steder, hvor der ikke vilde
blive rejst m ind ste T v iv l om G evin sten , som i
de aandløse, usunde, overbefolk ede Kvarterer paa
V esters og Nørrebro. M øntm estergaarden illustres
rede paa slaaeride V is, hvilke Værdier der har væs
ret skju lt under Borgergades graa og m isrøgtede
Overflade. For sen t kom Skønheden for Dagen,
og man belærtes om, hvordan en Sanering kunde
og maaske burde have været foretagen, som
i S tedet for at udrydde uerstattelige Værdier
kunde have fremhævet og udny ttet dem. N u fabs
ler man om even tuelt at bruge „Møntmestergaars
d en“ til Beboelse efter G enop førelse and etsted s i
Byen, hvor den vil blive en Pryd. H avd e det ikke
været lettere og rigtigere at lade den og dens
N abo er staa, hvor de hørte hjemme, og foretage
en Sanering i Baggaardene, saaledes som man
har planlagt det for N yh a vn s V edkomm end e?
Lad os haabe, det vil blive gjort ogsaa de andre
Steder, hvor endnu forhold svis hele Kvarterer af
Værdi staar tilbage som
Un i v e r s i t e t s kv a r t e r e t
mellem Strøget, V estervo ld , N ørrevold og Købs
magergade — og
Mag s t ræd ek va r t e r e t
mellem
Strøget, Gamm elstrand og N ybrogade.
„Møntm esterens G aard“. Bin*
dingsværket renset for Puds.
saas en anden G esim s af langt solidere og smuks
kere profileret Tømmerbaand, baaret af Bjælkes
ender med udskaarne Acchantu sb lade. A lt i alt saa
man bag den tidligere uanselige Længe en Gaard
træde frem, der erindrede En om lignende Bins
dingsværksgaarde, som man kender fra Provinss
byerne — Næ stv ed , Kalundborg, Køge og Rans
ders f. Eks. — , om end den i Borgergade var af en
lid t anden Art, svarende til H oved stad spræget.
D en nordlige Gavl v iste, at H u set oprindelig har
været smallere og er b levet øget i T ykk else ind
imod Gaardsiden, idet man her har fjærnet en
Svalegang og bygget et Lag til, — svarende til Svas
lens Fremspring. V ed samme Lejlighed er sands
syn ligvis det rummelige BaroksTrapperum fø jet
til som Erstatning for den tidligere udvendige
Trappe i Forbindelse med Svalegangen. D et inters
essan teste, man har fundet inde i Fluset, er Res
sterne af nogle Kalkmalerier i en af Stuerne til
Gaden, Brudstykker af malede Søjler og Guirs
lander, der maa stamm e fra H u sets æ ldste Dage.
A t „M øntm estergaarden“s Skønhed først blev
aabenlys nu, da den stod for at skulle — om jeg
saa maa sige — „tages af R od en“, er sørgeligt. Som
den frem traadte tilsid st med sine to—tre smaa
N abohu se helt inde under Murene af den lange
ésEtages Karrée, fik man et grelt Indtryk af Kams
pen mellem n y t og gammelt i København. Saa vid t
som Saneringen allerede var fremskreden, kunde
der desværre ikke blive Tale om at lade „Mønts
m estergaarden“
staa
paa Roden. D en vilde komme
12