Forskønnelsen_1943-1946

F r e d c r i k s b ø r g B a k k e .

Æ n d r in g s fo r s la g til F o r e n in g e n s F o r s la g a f M o v em b e r 81143

til T n n n e le r in g a f F r e d e r i k s b e r g ItaKU e.

fter at Frederiksberg Kommunes tekniske For«

valtning i Januar 1942 havde publiceret et For*

slag til Om lægning af Roskildevej paa Strækningen

m ellem P ileallé og Fasanvejen i en Bue forbi Fre*

deriksberg Slot op over Bakken, et Projekt, der i

flere F lenseender vilde være ødelæggende for Ste*

dets store, historiske og arkitektoniske Værdier,

fremkom Foreningen til H oved stad en s Forskøn*

nelse med en skarp Protest mod dette Forslag.

Foreningen nø jed es im idlertid ikke hermed. Den

ønskede at gaa po sitivt ind for Sagen og sam ledes

om det TunnebForslag, som Ark itekt Charles I.

Schou i 1921 havde udarbejdet, og som bl. a. Aka*

dem iraadet er gaaet ind for overfor M inisteriet.

I d ette Forslag er netop de Værdier fastholdt og

de færdselsmæ ssige Gener undgaaet, som vi i vor

Protest havde peget paa. V i anmodede Arkitekt

Schou om at gennemarbejde sit Projekt under

H en syn til den Udvik ling bl. a. i byplanmæssig

H en seende, der har fundet Sted siden 1921, og for

den havemæ ssige D el samarbejde med Havearki*

tek t E. ErstadHørgensen, der i 1933 havde offent*

liggjort et Forslag i Foreningens M edlemsblad i

noget lignende Retning. D ette fornyede Forslag

forelaa i N ov em b er 1942. D ets Hovedmomenter

er, at V ejen føres i en Tunnel gennem Bakken,

under en Slotsplads, anlagt efter samme Linier

som i det oprindelige, sam lede Anlæg fra omkring

Aar 1700, og med G enskabelse af Søndermarks*

bassinet.

Foreningen har i sin Redegørelse, der ledsagede

Forslaget, søgt at klarlægge de overordentlige

Skønhedsværdier, som ad denne V ej vil kunne

genfrem stilles. V i skal ikke gentage disse Argu*

m enter her, men vil dog pointere, at vi fremdeles

finder det ganske uforsvarligt at forspilde den nu

givne Lejlighed til sam tidig med Vejreguleringen

at faa bragt denne betydn ingsfu lde Sag i Orden.

Frederiksberg Kommunes tekniske Forvaltning

har stiltiende erkendt, at deres første Forslag ikke

var heldigt, og har derfor senere udarbejdet et

andet Forslag, der vel nok er bedre, men som dog

stadig gaar uden om de æ stetiske og kultur*

historiske Krav, der maa og skal opfyldes nu, hvor

Lejlighed til at løse Opgaven paa tilfredsstillende

Maade frembyder sig; i denne Forbindelse bør det

understreges, at den Løsning af Problemet, der nu

bliver valgt, vil være afgørende for, om dette for

L lovedstaden enestaaende Slotsanlæg fra Barok*

tiden uigenkaldelig skal forblive ødelagt i Stedet

for at blive gengivet i sin oprindelige Karakter og

Skønhed.

For Foreningen til H ov ed stad en s Forskønnelse

er og bliver det væ sen tligste i saa H en seende

Kravet om Genforen ing af de to Parkanlæg, Gen*

skabelse af Søndermarksbassinet og F jernelse af

den for A nlæ get hø jst uheldige og først sen t til*

komne V ej forbi Slottet, og dette kan kun opnaas

ved et Tunnelanlæg som af os foreslaaet. Fra

Slottets og Z oologisk H av es Side har der været

frem ført forskellige Anker imod Forslaget, og i

Sagens Interesse har det været Foreningen magt*

paaliggende, saavidt vi kan anse det som forsvar*

ligt for Forslaget som H elhed, i v id est mulig Ud*

strækning at imødekomm e de Ønsker, der fra

nævnte Sider er fremsat. Overfor disse maa det

im idlertid betones, at der er en afgørende Forskel

mellem de to Institutioners Stilling:

Fr eder ik sber g Slot

er som Bygningsværk en Del,

ja den fornem ste Del, af hele det oprindelige sam*

lede Anlæg, og har som dettes Kerne Krav paa

alt muligt H ensyn, hvilket A rk itekt Charles I.

Schous Forslag netop ogsaa tager i fuldt Maal ved

at foreslaa S lottets um iddelbare Om givelser anlagt

efter det oprindelige Anlægs Linier og frigjort for

al ødelæggende, tværgaaende Trafik. I K onsekvens

heraf maa der selvfølg elig ogsaa tages tilbørligt

H en syn til S lottet som nutidig Brugsbygning og

tilsikres det gode og forsvarlige Adgangs* og Til*

kørselsforhold.

For

Zool og i s k Ha v e s

V edkomm end e ligger For*

holdet principielt anderledes. LIaven er en Ny*

skabning paa Stedet, uden historisk og æ stetisk

T ilknytning til dette; det vilde derfor ikke være

uforeneligt med sædvanlig Fremgangsmaade ved

en H oved fæ rdselsaares Om lægning at henvise

Zoologisk H ave — som kun er Lejer paa Stedet —

til. at underordne sig det forestaaende Vejanlæg,

med dette som det primære, hvilket i Praksis vil

sige at forlægge H aven s Hovedindgang til H jørnet

af Roskildevej og Fasanvejen, med mindre Flaven

som H elhed kunde fly ttes, hvilket Røster indenfor

dens B estyrelse tidligere har hævet sig om. Paa

saadan F lytning af H ovedindgangen har Forenin*

FORSKØNNELSEN, XXVII. Aarg. 1944, Nr. 2.