167 / 188
154
kunde vide, hvordan tingene vilde gå i fremtiden. Men
Guds ord bliver jo, om end tjenerne skifter.
Vanskeligere var det at finde en afløser i indre Mis
sion; thi der var vel nok, som kunde tage det arbejde
op, men hvem kunde få tid til det? Jeg havde i de
sidste år godt nok følt, at arbejdet her nu stiller større
krav til formanden, end en sognepræst i et stort sogn
kan fyldestgøre. Her trængtes til en ny kraft. Tilsidst
nødte vi professor
P. Madsen
til midlertidigt at tage
den byrde på sine skuldre, og skønt vi godt forstod
hans betænkelighed derved, måtte vi dog fastholde vor
enstemmige bøn til ham; og han har følt, at det var
et kald, som han ikke turde undslå sig for at følge.
Herren vil velsigne denne trofaste mand også her, og
Han vil i rette tid sende den kraft, som kan afløse ham.
Vanskeligt faldt det mig også at opgive stillingen
som censor ved teologisk embedsexamen. Sthyr øn
skede helst, at jeg blev; men jeg turde ikke nu, da
jeg skulde belave mig på visitatsrejser, antagelig sær
ligt i maj—juni, binde mig til i samme tidsrum at
opholde mig i København i flere uger ad Gangen. Så
blev jeg fritaget for dette hverv, som jeg havde fået
meget kært. Mine kolleger i censorkomitéen glædede
mig med en venlig afskedshilsen, og provst
Gabriel
Koch
blev min afløser her.
St. Stefans menighed, som ved vort sølvbryllup
havde vist min hustru og mig en overvældende rig
og kærlig deltagelse, lod os også nu føle, med hvor
dyrebare bånd vi var knyttet sammen. Og fra mange
sider modtog jeg beviser på menneskers tillid og ven
skab langt over, hvad jeg har fortjent. Disse 25 år
har givet mig uendelig meget at takke Gud og menne
sker for. I de dage, da vi skulde flytte fra København,
syntes min hustru at ligge for døden, og lægen tvivlede