![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0165.jpg)
152
visitats i mere end 20 år, og København stillede år for
år stigende krav til biskoppen. Også kirken i det hele
må i vore dage stille store fordringer til kirkens primas.
Kultusminister
Sthyr
tog da denne sag op til for
handling; men rigsdagen, som havde bevilget ham
skoleloven, vilde nu ikke tillige bevilge ham stiftsde
lingen. Så tog han den beslutning at forberede delingen
ved at give biskoppen en medhjælper for den del af
stiftet, som ministeriet havde ønsket at udskille, nemlig
Holbæk, Sorø og Præstø amter. Under den 4de april 1899
skriver han herom til mig: »Det har været min tanke
at dele Sjællands stift, men en fuldstændig gennemført
deling lader sig ikke gennemføre, fordi det har vist sig
umuligt for mig at få bevilget endnu en bispelønning.
Det er derfor min tanke at dele stiftet i Roskilde og
Sorø stift, der dog indtil videre må være samlede under
een biskop og een stiftsøvrighed, eet landemode o. s. v.,
men med to stiftsprovster, en i København og en i
Store Heddinge; og den sidste skal da være forpligtet
til efter biskoppens anvisning at afholde kirke- og
skolevisitatser alternativt med ham i den del af stiftet,
som vil få navnet Sorø stift, og som skal omfatte
Holbæk og Sorø samt Præstø amt.« I et andet brev
skriver ministeren: »Hvis sagen bliver således ordnet
— hvilket jeg anser for højst sandsynligt eller egentlig
for mere end sandsynligt — er det min hensigt at ind
stille Dem til dette embede, hvis De vil modtage det,
og derfor vil jeg gerne vide, om, De er villig dertil.
Jeg skal tilføje, at jeg er enig med biskop
Rørdam,
at
hvis sagen bliver således ordnet, skal embedet tilbydes
Dem.« I en mundtlig samtale føjede han til: »Jeg skal
samtidigt besætte Låland-Falsters bispestol og har
tænkt på
Leunbach
og Dem, men ment, at De passede
bedre ind i forholdene på Sjælland end L.« Jeg kunde