EnGammelPræstsLivserindringer

152

visitats i mere end 20 år, og København stillede år for

år stigende krav til biskoppen. Også kirken i det hele

må i vore dage stille store fordringer til kirkens primas.

Kultusminister

Sthyr

tog da denne sag op til for

handling; men rigsdagen, som havde bevilget ham

skoleloven, vilde nu ikke tillige bevilge ham stiftsde

lingen. Så tog han den beslutning at forberede delingen

ved at give biskoppen en medhjælper for den del af

stiftet, som ministeriet havde ønsket at udskille, nemlig

Holbæk, Sorø og Præstø amter. Under den 4de april 1899

skriver han herom til mig: »Det har været min tanke

at dele Sjællands stift, men en fuldstændig gennemført

deling lader sig ikke gennemføre, fordi det har vist sig

umuligt for mig at få bevilget endnu en bispelønning.

Det er derfor min tanke at dele stiftet i Roskilde og

Sorø stift, der dog indtil videre må være samlede under

een biskop og een stiftsøvrighed, eet landemode o. s. v.,

men med to stiftsprovster, en i København og en i

Store Heddinge; og den sidste skal da være forpligtet

til efter biskoppens anvisning at afholde kirke- og

skolevisitatser alternativt med ham i den del af stiftet,

som vil få navnet Sorø stift, og som skal omfatte

Holbæk og Sorø samt Præstø amt.« I et andet brev

skriver ministeren: »Hvis sagen bliver således ordnet

— hvilket jeg anser for højst sandsynligt eller egentlig

for mere end sandsynligt — er det min hensigt at ind

stille Dem til dette embede, hvis De vil modtage det,

og derfor vil jeg gerne vide, om, De er villig dertil.

Jeg skal tilføje, at jeg er enig med biskop

Rørdam,

hvis sagen bliver således ordnet, skal embedet tilbydes

Dem.« I en mundtlig samtale føjede han til: »Jeg skal

samtidigt besætte Låland-Falsters bispestol og har

tænkt på

Leunbach

og Dem, men ment, at De passede

bedre ind i forholdene på Sjælland end L.« Jeg kunde