161 / 188
148
bostandens ungdom i spor, som fører til kirken. Men
lad vore folkehøjskoler vogte sig for en overfladiskhed,
som under friheds eller folkeligheds navn vil fordunkle
idealerne for de unge.
»Det Britiske Bibelselskab« havde i mange år hjulpet
os med sine bibeler. Dette var egentlig en skam for
vort land. Det havde desuden den uheldige side, at
dette bibelselskab ikke medtager apokryferne, som
Luthers bibel har, og som dog nødigt skulde savnes.
Tænk f. ex. på Makkabæernes historie eller Visdom
mens og Siraks bøger! Det var derfor en begivenhed af
rang, da »Det danske Bibelselskab« fra året 1895 over
tog hele bibelsalget. I et år har det udbredt o. 54,000
hellige skrifter. Dette vidner tillige om et vågnende liv,
som har brug for bibelen i langt højere grad, end den
foregående tid har haft det.
Jeg kunde endnu ønske at omtale den opkomne
heftige strid om bibelkritiken. Den videnskabelige kri
tik er jo ikke fra igår, og de lærdes forskellige menin
ger om de enkelte skrifters forfattere og historie er vi
teologer vel kendte med. Men disse videnskabelige un
dersøgelser er i vor tid blevet udnyttet af kristendom
mens modstandere og udbredt i populære skrifter som
angrebsvåben imod bibelen, hvis troværdighed man har
ment at kunne rokke derved. I denne bestræbelse for
at kunne meddele folket resultaterne af kritikens un
dersøgelser har nu også troende teologer taget del, be
vægede af interesse for den historiske sandhed. Der
opstår nu herved forskellige vanskeligheder. De, som
mangler forudsætninger for at kunne bedømme slige
undersøgelser, forfalder let enten til ukritisk at tage
alt for gode varer, hvad kritikere opstiller af hypoteser,
eller at gå til den modsatte yderlighed og forkaste alt
som værende af det onde. Så sker det jo også, at kriti