157 / 188
144
morede Frimodt af og til høre folk, som stod og ven
tede, udbryde: »Ikke andet end nogle præster!« Kun
lidet anede vi den aften, at Kristiansborg slot snart
skulde ligge i ruiner. Den 3die oktober 1884 så vi på
Nørrebro vældige brandsøjler ind over byen, men der
gik flere timer, inden det blev os klart, at det var
slottet, som brændte. Det var den anden gang, jeg havde
oplevet en sådan national-ulykke.*)
Den 26de maj 1892 fejredes kong
Christian IX ’s
guld
bryllup. Ved den lejlighed viste det sig ret, i hvor høj
grad denne konge havde vundet sit folks hengivenhed.
Hovedstaden var illumineret som måske aldrig før. Ved
kuren i Kr. VII’s palæ spurgte kongen mig, om man
også illuminerede på Nørrebro; han blev glad ved at
høre, at der var illumineret »så langt som byen nåede
ud«. At kongen var en oprigtig kristen, viste han i hele
sit liv. Da han ved en audiens havde særlig god tid,
indlod han sig i samtale derom og sagde: »Jeg er nu
af de gammeldags kristne, og jeg holder mest af at
høre de præster, som taler til mit hjerte«. Så nævnede
kongen navnet på de præster, som han af den grund
gerne hørte.
Også enkedronning
Caroline Amalie
havde en lr
vende interesse for alt kirkeligt. Hun samlede ofte en
kres, som hun bad en eller anden om at holde et kri
steligt oplysende foredrag for; her kom
P. Rørdam,
Biædel
og
Rasmus Nielsen.
Få måneder før sin død
sagde hun til mig: »De unge præster skal have tålmo
dighed, for jeg har set i mit lange liv, at vor Herre
kan give os meget, som vi ikke havde turdet vente,
når vi blot kan bie på ham. Og hvad mig selv angår,
så venter jeg på Herrens genkomst; jeg længes ikke
*) Frederiksborg slots brand fandt sted den 17de decem
ber 1859.
Udg.