EnGammelPræstsLivserindringer

145

efter at dø, men efter at opstå, for jeg glæder mig ikke

til at afklædes, men til at iklædes.«

Hvad kronprins

Frederik

og kronprinsesse

Louise

er blevet for folket, var kendeligt nok af den sympati,

hvormed deres sølvbryllup fejredes den 28de juli 1894.

Hvad kirkens mænd angår, kunde måske enkelte

træk, som jeg personligt har haft lejlighed til at lægge

mærke til, have interesse.

Det er forståeligt, at

Mortensen,

som i sin ungdom

havde arbejdet meget med mystiken og den spekulative

teologi, på sine ældre dage vendte tilbage til disse sine

yndlingsstudier. Man læse de alvorlige betragtninger,

hvormed han slutter sit levnedsløb i prædikenen »Haa-

bets Anker«. Men hans hovedværk på dette åndsområde

. var vel hans

Jakob Bølime,

1881. Hvor betydningsfulde

end Martensens øvrige arbejder er, så finder jeg dog

denne bog interessantes!, fordi han her med sin sæd

vanlige klarhed både i tankerne og ordene fordyber sig

i spekulationer over de højeste og dybeste problemer,

og det på en så opbyggelig måde, at enhver, som vil

læse dette skrift med eftertanke, må blive opbygget

derved. Dette er en kristelig filosofi og teosofi af ædel

art og af en ganske anden interesse end spiritisternes

fantasier. Dette skrift af Martensen er for betydnings

fuldt til at henlægges blandt antikvariske artikler. Da

jeg en dag talte med ham derom, mærkede jeg, i hvor

høj grad disse spekulationer hang sammen med hans

hjertes tro og håb. »Men,« føjede han til sidst til »man

bliver forældet.«

Efter den betydning, som

B. J. Fog

havde haft, sær

ligt for København, betragtede vi det som en selvfølge,

at han var den, der bedst kunde udfylde stillingen som

Sjællands biskop efter Martensen. Han var vel gået til

Aarhus, men dr.

Kalkar

skrev til ham: »Glæd Dem ikke

R. Volfs Livserindringer.