![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0153.jpg)
140
anledning i det teologiske fakultet; man betonede her,
at man jo ikke kunde godkende enhver grad, som var
erhvervet ved et fremmed universitet, og sagen blev
indanket for konsistorium. Først ved kgl. res. af den
10de december s. å. anerkendtes da den af mig erhver
vede grad, idet det udtaltes, at man ingen betænkelig
hed havde for dette tilfældes vedkommende, men for
principets skyld. Forhandlingen herom er udførligt
meddelt i universitetets årbøger. — Hvad jeg under mit
embedes travlhed ellers har kunnet overkomme af
litterære arbejder, betyder ikke meget. Kun vil jeg
endnu nævne to bøger. Den ene er en kortfattet kom
mentar for studerende til profeten Zakarias, 1891, 2. udg.
1898. Jeg mener nemlig, at der for Gamle Testamentes
vedkommende trænges til den slags bøger. Noget vilde
jeg dog udvide en eventuel ny udgave. Den anden bog
er en populær kommentar til profeten Esaias, som jeg
antager endnu er brugelig for bibellæsere. Det er mit
ønske at kunne fortsætte den slags arbejder ad åre, da
jeg mener, at grunden til, at selv bibellæsere forstår så
lidt af Gamle Testamente, er den, at de savner en til
strækkelig både grundig og praktisk overkommelig
kommentar.
FOLKESKOLEN — MODERSMÅLET
Det er en stor lykke for vort folk, at vi har en folke
skole, hvor stat og kirke kan samvirke. Derved er det
naturligvis ikke udelukket, at staten kan anerkende og
støtte de fri bevægelser på skolens område. Men staten
må altid kræve et tilsyn med, at der ydes det nødven
dige til folkets tidssvarende oplysning, og kirken kan
ikke have ansvaret for religionsundervisningen, uden