EnGammelPræstsLivserindringer

for meget over Deres ny bispegård, for De må ikke

vente at blive længe i den!« Som biskop var Fog for

stående, irenisk og imødekommende overfor tidens be

vægelser; men han stod også fast, når det gjaldt prin-

ciperne. »Fremfor alt, hvad jeg tror, tror jeg på Ånden«;

det var så at sige hans teologis og filosofis hovedsum.

Ingen havde som han kunnet give os en religionsfilo

sofi; men desværre lå det ikke for ham som for Mar

tensen at koncentrere sine tanker og sit arbejde om

bestemte opgaver og bearbejde det rige stof, han sad

inde med. Da domprovst

Bondo

har tegnet et billede

af Fog i bogen om ham fra 1897, er der iøvrigt ingen

grund for mig til her at gå i det enkelte. Som den be

tydelige tænker og prædikant udfyldte han sin stilling

på Sjællands bispestol på en måde, der i meget min

dede om biskop

Mynster.

Ved siden af disse biskopper stod i mange år dr.

C. Rothe

som stiftsprovst og deres højre hånd på det

praktiske livs område. Det var nemlig Rothes ejen

dommelighed, at han var en sjælden praktisk mand.

En norsk præst, som besøgte ham, sagde om ham: »Det

er dog mærkeligt, den mand ved bedre besked med

kirkelige forhold i Norge, end jeg selv!« Selv på hans

gamle dage kunde jeg møde ham i rask gang på det

yderste Nørrebro for at besøge en familie, hvis barn

han havde døbt.. »Kom ikke og fortæl mig om byens

sognegrænser,« sagde han i et møde »for jeg har mange

gange løbet på skøjter på Ladegårdsåen lige ud til,

hvor København ender.« Altid sagde han sin mening

rent ud til alle, men altid var han irenisk og interesse

ret i alt kirkeligt.

Ved hans 25 års provste-jubilæum i 1890 aftalte kon

ventets medlemmer at møde i ornat for at lykønske

ham. Han anede intet og sad i sit værelse og skrev, da

146