EnGammelPræstsLivserindringer

154 / 188

141
at også den er repræsenteret i tilsynet. løvrigt overses
det altfor ofte, at den kristelige ånd i skolen ikke alene
må mærkes i selve religionsundervisningen, men man
må ønske kristelig dannede lærere i alle fag. At man
her lige så lidt som overhovedet i kirkens timelige ud­
vikling når det fuldkomne, skulde ikke rokke prin-
cipet. At holde skridt på skolens område med den hur­
tige udvikling er et kolossalt arbejde; men det lønner
sig for samfundet. Efter mit skøn arbejdede det kom­
munale skolevæsen i København med dygtighed og
godt udbytte. Der blev også opført fortrinlige skole­
bygninger. Jeg indviede skolerne i Husumgade og
Sjællandsgade. Det var mig en stor glæde i sognet at
have skolemænd som min studenterkammerat Brøch-
ner-Larsen, Nissen, Hassager, Bondesen, Lauridsen og
Smith. Som præst i København har man kun lidt tid
til at besøge skolen; dog overværede jeg examen i reli­
gion og kom en gang hver måned til mulktmøderne,
hvor da inspektøren kunde udtale sig om, hvad der
var anledning til. For de private skoler havde vi en
fælles skolekommission for hele Nørrebro med pastor
Rindom som formand, og vi fordelte så de enkelte sko­
ler imellem os. Der var skoler, som savnede midler
til en forsvarlig existens. Men i årenes løb bedredes
forholdene, vel navnlig derved, at der opstod større og
bedre skoler, som frøken Kempels og andre, og foræl­
drene mærkede,, at tiden stillede større krav til bør­
nenes oplærelse i skolen. Man kan nemlig ikke på
skolens område gøre gældende, at kundskaben kom­
mer med livet. Det går ikke i vore dage, som da en
lærer svarede på spørgsmålet om, hvad han bestilte i
skolen: »Jeg ser ind i det milde blå barneøje!« Alt kan
blive ensidigt. Børn er børn og hverken voxne men­
nesker eller engle. Afdøde stiftsprovst Paulli, som var