152 / 188
139
tænkt på at erhverve graden ved en også for dannede
lægfolk skrevet afhandling. Heri gjorde jeg fejl.
Det blev nu sagt mig, at som censor måtte man
væsentligt selv bære ansvaret for sin afhandling, og at
en sådan ikke gerne måtte være i halvpopulær skik
kelse, men rent videnskabelig. At min stilling som
censor skulde veje noget ved en sådan lejlighed, til
talte mig ikke. Jeg rådførte mig da med professor
C. P. Gaspari
i Kristiania. Han rådede mig til at gå
til Rostock med en afhandling om et emne fra Gamle
Testamente; det var, sagde han: »et vel anset og rent
luthersk« fakultet. Jeg fulgte hans råd og fortrød det
ikke. Fakultetet der tog velvilligt imod mit andragende.
Jeg valgte at skrive om profeten Daniels 70 år-uger,
fordi jeg ikke fandt mig tilfredsstillet ved nogen af
de forklaringer, som forelå, og jeg følte trang til at
danne mig en begrundet mening om dette dunkle ud
tryk. Man havde i Rostock den ordning, at dersom en
afhandling blev enstemmigt antaget, blev man fritaget
for det mundtlige forsvar. Selvfølgeligt var udfaldet
derfor ret spændende for mig; men decanus, exegeten
professor, dr.
C. F. Nosgen,
viste mig den store hen
synsfuldhed at meddele mig, hver gang en af profes
sorerne havde indsendt sit votum. Afhandlingen*) blev
nu enstemmigt antaget, og graden tildeltes mig den
25de juni 1888. Her hjemme blev det meddelt mig, at
jeg måtte søge den således erhvervede grad anerkendt
af vort universitet for at kunne gøre brug af den her;
men det betragtedes kun som en formsag. Imidlertid
undrede jeg mig over, at jeg i lang tid intet kunde
erfare om den sag. Til sidst viste det sig, at grunden
dertil var, at der var rejst et principspørgsmål i den
*) »Die siebzig Wochen Daniels«, trykt i Leipzig 1889.
Udg.