EnGammelPræstsLivserindringer

134

var en tid, da de agiterede ret underfundigt ved bog

salg uden at ville nævne deres rette navn. At de som

baptister forkaster barnedåben er selvfølgeligt. Bogen

om »Kristi Liv«, hvor deres vranglære indsmugles,

traf jeg oftere hos folk, som ikke anede, hvad den inde

holdt, men havde købt den til pynt på bordet, fordi

den var så smukt indbundet i et blåt bind. At den

baptistiske »Frelsens Hær«, der betragter sakramen

terne som ligegyldige ceremonier, kan anses som hø

rende til folkekirken, er ejendommeligt. Beskaffenheden

af den derfra udgåede velgørenhed er af en sådan

overfladisk natur, at vort eget samfund har langt grun

digere foranstaltninger. Det hele er af en anden ånd

end vor kirke. De splittelser, der er opkommet inden

for vor egen kirkeafdeling, har ikke i længden fået

magt. En tid voldte

Grunnet

en del røre, efter ham

Carstensen;

men de gjorde for meget ud af kirketug

ten, og da disse bevægelser ikke bundede tilstrækkelig

dybt, tabte de sig mere og mere. Bekendt er

Trandbergs

Møllerianernes

virksomhed. Møllerianernes hår

trukne forklaring af forholdet imellem lov og evange

lium, tro og nåde, forvirrede en tid mange. Professor

Madsen

udsendte en lille klar oplysende piece her

om. Der var en mand, som tilbød dem en sal på be

tingelse af, at de ikke satte deres møder til søndag

kl. 10, og at de brugte folkekirkens salmebog. »Så blev

vi jo ikke noget for os selv,« svarede de. »Det er jo

også det, I skulde lade være med!« lød svaret. Sven

skeren

Franson

agiterede en tid for læren om hel

bredelse ved håndspålæggelse; men han måtte forlade

landet. Jeg nævner også »fuldkommenheds-læren«, som

jo beror på en fuldkommen misforståelse. En mand,

som var grebet heraf og fortalte mig, at nu havde han

ikke syndet i en hel måned, spurgte jeg, om han da