146 / 188
133
i 1864 i anledning af, at man søgte den danske rege
rings samtykke til, at de her værende romersk-katolske
menigheder blev underlagt en »Apostolisk Vikar for
Nordpolen«, som skulde tage bolig i København. Alle
rede i 1841 forelå der en kgl. resolution for, at det
stred imod rigets love at anerkende nogen apostolisk
vikar for Danmark. I henseende til de indre gejstlige
anliggender står de katolske menigheder under deres
egen kirkestyrelse; men dette er i juridisk henseende
regeringen uvedkommende. I modsat fald vilde adskil
lige sager vedrørende katolikernes stilling fra at være
indre spørgsmål imellem statsmagten og dens under
såtter gå over til at blive ydre spørgsmål imellem den
danske regering og den katolske kirkestyrelse, og da
kunde fremmede katolske magter komme til at øve
tryk på regeringen. Betænkningen om dette spørgs
mål skyldes biskop
Martensen.
Vi kunde vel med glæde gå med til den »Evangeliske
Alliances« møde i Betesda i 1884; og det var gribende
øjeblikke, når den store forsamling, som fyldte Betes-
das festsal, istemte troen og »Vor Gud han er så fast
en borg« og andre evangeliske salmer på dansk, tysk,
fransk og engelsk. Det er godt engang i årenes løb at
bestyrkes i den fælles tro og i det håb, at vi alle skal
nå til enhed i troen til sidst. Men heraf følger ingen
lunde, at de forskellige kirkesamfund til dagligdags
kan arbejde sammen. Jeg kom f. ex. i konflikt med
metodisterne, da de samlede børn fra folkekirken i
deres søndagsskoler, fordi forældrene var tankeløse nok
til at lade børnene skøtte sig selv. Hvert kirkesamfund
bør i arbejdet blive på sin egen grund; det modsatte
afstedkommer af forskellige årsager splid. Adventister
nes uklare syn på lov og evangelium bevirker, at de
med stor hårdnakkethed helliger jødernes sabbat. Der