164 / 188
151
var derfor stærkt betænkt på at få boligen flyttet, men
kunde ingen ordning finde. Endelig kom hertil, at efter
sognets deling mine indtægter lige så lidt slog til som
mine kollegers her og i Helligkors sogn. Kirkestyrelsen
viste sig aldeles villig til at komme os til hjælp, men
havde ingen midler dertil. Og med alt dette trængte vi
til mere arbejdskraft, uden at jeg kunde finde ud af
det på nogen måde, som kunde tilfredsstille mig og
menigheden. Så gjorde jeg dog i min vånde, særligt
for min hustrus skyld, et par forsøg på at blive forflyt
tet således, at jeg blev i København; men det lykke
des ikke. Stiftsprovst
Rothe
vilde have mig til Hellig
ånds kirke, men det tiltalte mig ikke. En professor i
Kristiania ønskede, at jeg skulde søge til universitetet
der; det lod sig dog ikke gøre. Og kultusminister
Bar
denfleth
tilbød mig en anset stilling i Jylland*); men
det var i et øjeblik, da det var mig umuligt at forlade
St. Stefans sogn; vi var nemlig ifærd med at skulle
bygge missionshuset »Karmel«. Så fik jeg ganske
uventet i april dette år det tilbud, som jeg nu har mod
taget. Der blev derved åbnet mig indgang i en mere om
fattende virksomhed; jeg kunde måske ved at vægre
mig nu afskære al mulighed for forflyttelse og så i
årenes løb blive for gammel til det overvældende ar
bejde i København. Og en flytning nu syntes at give
en mulighed for at redde min hustrus liv. Af alle disse
grunde sagde jeg ja, endskønt den stilling, som blev
tilbudt mig, også var skikket til at volde mig betænke
ligheder.
Ønsket om en deling af Sjællands stift var ikke
nyt, men det blev bestandig stærkere i kirkelige krese.
Der var mange sogne, hvor der ikke var holdt bispe-
*) Ribe stiftsprovsti. Det var ved samme tid,
V. Gøtzsche
kaldedes til biskop i Ribe.
Gdg.