EnGammelPræstsLivserindringer

150

kritikens arbejde; tværtimod, jeg vil gerne selv være

med i dette arbejde. Men jeg vil have lov til at sætte

spørgsmålstegn ved de resultater, der endnu står for

mig som uafgjorte. Og jeg vil heller ikke forkætres af

troende mennesker, fordi jeg godkender det kritiske

arbejdes værdi rent objektivt. Sagen er den, at man let

i sin betragtning af bibelen kommer til at lægge vægten

ensidigt enten på dens guddommelige eller på dens

menneskelige side. Man overser, at Gud har talt ved

mennesker, hvorfor hans ord er gud-menneskeligt:

Guds Ånd har betroet mennesker med den tids sprog

og midler og under sit vejledende lys at tænke og tale

om Guds riges hemmeligheder.

FORFLYTTELSE OG OPBRUD FRA KØBENHAVN.

STIFTETS DELING

Som den første præst ved en ny kirke kunde jeg

vanskeligt tænke mig at skulle forlade denne for at gå

ind i en anden stilling som præst. Det var min følelse

imod. Der var også mere personlige grunde, som

gjorde, at jeg nødigt vilde forlade København. Jeg

følte mig med bestandigt fastere bånd knyttet til denne

menighedskres. Men jeg var også gennem indre Mission

indlevet i Københavns kirkeliv og menighedsarbejde

i det hele, og jeg elskede det. Der var skænket mig to

sønner til i København; de ønsker ligesom min ældste

søn at uddanne sig som teologer og har ikke afsluttet

studierne. På den anden side mødte der mig den van

skelighed, at min svage hustru absolut ikke længere

kunde trives i præsteboligen, der var blevet helt om

ringet af høje huse, som tog sol og lys for meget. Jeg