Previous Page  115 / 379 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 115 / 379 Next Page
Page Background

111

har deres Udspring fra det fornøjelige Samliv mellem

de mange Slægtninge i Overgaden.

Og dog var det ikke under de gamle lyse Forhold,

disse Ting er blevet til. Det gamle Handelshus, som

under

Andreas Buntzen

’ernes Ledelse havde oplevet

en glimrende Periode, ja paa een Gang havde ejet 17

Skibe i Søen, som stod i Forbindelse med de mest

ansete Huse ude i Europa og i Østasien, havde under

Krigen med England lidt store Tab; flere Gange op­

bragte Englænderne kostbare Ladninger; dertil kom

Forlis, Briggen »Den unge Andreas« gik under, og Ski­

bet »Anna Bolette« blev indbragt til Cadiz, forladt af

Mandskabet og uden Master. Ingen af disse Skibe havde

man i de Tider kunnet assurere. Tab føjede sig til

Tab, og i 1826 maatte Andreas Buntzen opgive sit

Bo. Familien vedblev dog at blive boende i det gamle

Hjem ved Langebrogade, og som Anerkendelse for

sin Dygtighed og Hæderlighed udnævntes Buntzen

derefter til Kornskriver. Han døde 1830.

Da den unge

Johanne Luise Pætges

paa Grund af

de vanskelige Forhold i det Wexschallske Hus, hvor

hun havde haft sit Hjem en Tid, maatte se sig om efter

en anden Bolig, tilbød Fru

Gyllembourg

hende fore­

løbig Ophold hos sig i Overgaden: »Da min Søn ikke

bor hos mig«, føjede den fine, lille Dame til, »kan det

vel ikke give Anledning til nogen Art af Sladder«.

Den unge Pige slog til, og den 28. April 1830 flyttede

hun ind i Fru Gyllembourgs Hjem.

Johanne Luise

var jo dengang forlovet, men meget

mod sit Hjertes Ønske; hun fortæller om de Kvaler,

hun led, naar hun, siddende i sit lille Værelse, der

laa lige paa Hjørnet med et Vindue til Volden og et

mod Langebrogade, og som var saa lille, at Heiberg

spøgende kaldte det »Lygten«, kunde se sin Tilkom­

mende komme nede fra Langebro.

Heiberg spiste hver Middag hos sin Moder, og

h a n

gjorde dybt Indtryk paa den unge Skuespillerinde,

saa at denne hævede sin tidligere Forbindelse.