354 / 379
350
Dog, jeg vil med godt Haab fortsætte Værket. Disse
Blade skulde være en Slags Dagbog over »Rolighed«,
deels til min egen Efterretning, og deels fordi jeg
troer, at det kan interessere en kommende Eier, hvem
jeg hilser med samme kierlige Ord, som den Heger-
mann-Lindencroneske Familie hilste mig med: »
Gid
De maae finde Dem saa lykkelig ved »Rolighed«, som vi
have været det!«
Rolighed, Octbr. 1850.
M. Tvermoes
.x
I dette saaledes solidt og borgerligt indrettede Land
sted opslog den hjertensgode og hyggelige »Onkel
Madsenius« sit Sommerpaulun, der ikke blev noget
Pandæmonium for alle Muser, som det hidtil havde
været, men et gæstfrit og hyggeligt Krybily for den
store Tvermoes’ske Families mange Medlemmer; navn
lig var der, som en af dens endnu levende Gæster
udtrykte sig, et Utal af ældre, ugifte Tanter, som
»Onkel Madsenius«
maaske med et Resignationens
stille Suk, men med gæstfri Hyggelighed gav rigelig
Sommerrekreation derude. Men Udgifterne til For
nyelse og Vedligeholdelse voksede Aar for Aar; i 1851
maatte han med Sorg fjerne flere gamle Træer og
Buske, der ganske vist i hans Sprog dannede »en
skykkefuld, men tillige skummel Løvgang«, fordi de
store Træer hindrede alt andet i at trives her. Han
havde gerne skaanet Løvgangen, hvortil nogle ro
mantiske Sagn og Smuglerhistorier, som han dog ikke
har kunnet faa nærmere Oplysning om, skal have
knyttet sig. Et af Træerne havde et saadant Omfang,
at han forgæves tilbød det gratis imod at skaffe det
bort. Samme Aar købte han 6100 Kvadratalen af
Fru de Saint-Aubains
Grund, hvorved »Rolighed« kom
til at ligge midt i Haven, hvilket har hævet Ejendom
men betydeligt; men det blev dyrt at sætte dette