355 / 379
351
Stykke Jord i Harmoni med den øvrige Have;
Fru
de Saint-Aubain
havde nu kun Va Td. Land tilbage.
Men Tvermoes fik Plads til Aspargesbede.
Praktisk som han var, plantede han i en Del af
Haven »et Spisequarteer« for Gæster, som han iøv-
rigt vilde have skulde lade den anden Frugt i Ha
ven uberørt, hvis han formaar at sætte det igennem;
og han fik jævnligt af alle dem, der besøgte »Rolig
hed«, den Udtalelse, han satte allermest Pris paa:
»Hvor her er hyggeligt«, og det var ham en kær Løn.
I 1852 omdanner han det tidligere omtalte straa-
tækte Materialhus, der var bygget af
Gyldendal
og
meget grimt, til det herlige Drivhus, hvori
H. C. An
dersen
senere vandrede; han lægger Grunden til et
Vin- og Ferskenhus og laver en stor Hønsegaard. Den
sidste Dag i Aaret planter han den første Vinstok, en
Frankenthaler-Drue, og ved Aarets Slutning staar hele
Herligheden ham i 25,000 Rd., og han spørger sig
selv: »Vil en kommende Eier paaskiønne det, eller
skal den Kierlighed, som jeg ødsler paa mit yndige
»Rolighed«, være spildt? Og Frugterne af mit Arbejde
under jeg af ganske Hjerte den Eier, som vil behandle
Eiendommen i min Aand.«
Aaret efter bygger han Hønsehus og Svinehus, og
ved Aarets Slutning staar det hele i 27,000 Rd., deri
3000 Rd. bortkastede Penge, »fordi han manglede den
behørige Indsigt og blev et Offer derfor«.
»Men«, slutter han, »jeg har bragt »Rolighed« i den
Stand, der foresvævede mig fra først af, og de store
Extra-Udgifter skulle, som jeg haaber, være over-
staaede Eiendommen har ikke gjort mig rigere; men
den har skienket mig mange tilfredse Øieblikke, og
med Guds Hjælp skal jeg nyde endnu flere der.«
I det sidste Aar, Tvermoes ejer Gaarden, altsaa i
1854, er det mest Haven, han har Udgifter med;
han planter sjældne Træer, dræner, laver en Grotte
ved »Spisequarteeret«, som altsaa synes at være holdt
i Respekt, og han sætter det meste af Haven i engelsk
Stil, som han anser for den mest praktiske.