Previous Page  355 / 379 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 355 / 379 Next Page
Page Background

351

Stykke Jord i Harmoni med den øvrige Have;

Fru

de Saint-Aubain

havde nu kun Va Td. Land tilbage.

Men Tvermoes fik Plads til Aspargesbede.

Praktisk som han var, plantede han i en Del af

Haven »et Spisequarteer« for Gæster, som han iøv-

rigt vilde have skulde lade den anden Frugt i Ha­

ven uberørt, hvis han formaar at sætte det igennem;

og han fik jævnligt af alle dem, der besøgte »Rolig­

hed«, den Udtalelse, han satte allermest Pris paa:

»Hvor her er hyggeligt«, og det var ham en kær Løn.

I 1852 omdanner han det tidligere omtalte straa-

tækte Materialhus, der var bygget af

Gyldendal

og

meget grimt, til det herlige Drivhus, hvori

H. C. An­

dersen

senere vandrede; han lægger Grunden til et

Vin- og Ferskenhus og laver en stor Hønsegaard. Den

sidste Dag i Aaret planter han den første Vinstok, en

Frankenthaler-Drue, og ved Aarets Slutning staar hele

Herligheden ham i 25,000 Rd., og han spørger sig

selv: »Vil en kommende Eier paaskiønne det, eller

skal den Kierlighed, som jeg ødsler paa mit yndige

»Rolighed«, være spildt? Og Frugterne af mit Arbejde

under jeg af ganske Hjerte den Eier, som vil behandle

Eiendommen i min Aand.«

Aaret efter bygger han Hønsehus og Svinehus, og

ved Aarets Slutning staar det hele i 27,000 Rd., deri

3000 Rd. bortkastede Penge, »fordi han manglede den

behørige Indsigt og blev et Offer derfor«.

»Men«, slutter han, »jeg har bragt »Rolighed« i den

Stand, der foresvævede mig fra først af, og de store

Extra-Udgifter skulle, som jeg haaber, være over-

staaede Eiendommen har ikke gjort mig rigere; men

den har skienket mig mange tilfredse Øieblikke, og

med Guds Hjælp skal jeg nyde endnu flere der.«

I det sidste Aar, Tvermoes ejer Gaarden, altsaa i

1854, er det mest Haven, han har Udgifter med;

han planter sjældne Træer, dræner, laver en Grotte

ved »Spisequarteeret«, som altsaa synes at være holdt

i Respekt, og han sætter det meste af Haven i engelsk

Stil, som han anser for den mest praktiske.