19 / 507
Fig. 643. Slæde.
bred, så den også kan bruges ved tilskæring af noget
større finérer. Slæden laves af krydsfinér på 5-6 mm
tykkelse. På undersiden fastskrues en styreliste af
hårdt træ, som passer meget nøjagtigt ned i den not,
der findes i rundsavbordet. På den øverste side limes
et par tværlister over hver ende af krydsfinéren. Disse
lister må være mindst 5 cm høje.
Man sætter nu en klinge på rundsaven, og idet man
fører slæden frem, lader man klingen skære sig igen
nem denne, der nu er klar til brug. Parallelt med snit
tet i slæden anbringer man en styreliste (1) i den
bredde, som mosaikstykkerne skal have, og nu kan
man skære finéren op i strimler på langs, idet man
passer nøje på at holde finéren fast ind mod styrelisten
ved skæringen. Når det hele er skåret op på denne
måde, anbringer man en anden liste (2) på skrå under
en vinkel af 60°. Man prøver sig frem ved at afskære
en prøve af en af finérstrimlerne, og når 3 stykker pas
ser nøjagtigt sammen, er det, som det skal være, og
man kan skære hele partiet op. Da vi i forvejen har li
met finéren sammen i enderne, er der ingen fare for,
at den kan forskubbe sig i længden, mens man skæ
rer. Man må ved denne skæring på skrå være meget
forsigtig for at undgå, at finéren rives ud, hvad der vil
vanskeliggøre samlearbejdet.
Samling.
Samlingen foregår bedst på følgende måde. Man til
skærer et stykke gråt papir, så det er noget større end
mosaikken. Dette papir fugtes og fæstes med klæbe
strimler på en plade af passende størrelse. Når papiret
atter er tørt, sidder det fuldstændigt stramt på brættet.
Nu overstryges papiret med tynd lim, og når denne
er tør, kan man begynde at samle. Efter en vandret
linie begynder man at anbringe en række, idet man
først fugter papiret med en svamp; derved får limen
så megen bindeevne, at finérstykkerne kan sidde fast.
Når det hele er klæbet op, skærer man papiret løst ved
kanten.
Finérstykkerne sidder dog ikke særlig fast, derfor
vender man det hele om, fugter papiret på bagsiden,
og spænder det ind i pressen med en zinktulade, der
dog ikke må være særlig varm. Når man atter spænder
ud, er mosaikken færdig til opfinering, med mindre der
skal sættes frise om, før dette sker.
Mønstrene kan varieres på mange måder og med
forskellige slags finérer. Der kan også forekomme mo
saik med indlagte ornamenter i de enkelte felter, men
dette er ikke almindeligt.
Mosaikborter.
Mosaikborter, der normalt forekommer i bredder
fra 3 til 25 mm, fremstilles atter på en anden måde end
mosaikken, idet de udføres af massivt træ. Rundsaven
er her igen den vigtigste maskine, men desuden må
man have en tykkelsehøvl til sin rådighed, som kan
høvle træet ned til 1 mm tykkelse.
Fig. 644. Mosaikmønstre.
27
421